Kun Super Bowl tæller
Mike LaFleur har fået den bedste start af nogen headcoach i ligaens historie. To år har han stået i spidsen for klubben, og begge gange har Packers vundet 13 kampe i grundspillet og nået NFC-finalen, som dog blev endestationen.
I 2020 blev de kørt midt over af 49ers, mens de i januar tabte til de senere Super Bowl mestre anført af Tom Brady. Nu går den ikke længere… kun en plads i Super Bowl tæller.
Quarterback Aaron Rodgers bliver ikke yngre, og skal man tro på meldingerne omkring hans nye kontrakt, så er det sidste sæson, han er at finde i grønt og gult, inden sidste års førstevalg i draften Jordan Love skal tage over. Det minder meget om, dengang Aaron Rodgers selv overtog hvervet fra Brett Favre, hvor han stod i skyggen af den levende legende i tre år, inden han selv fik chancen. Siden har Rodgers været uhyggelig effektiv, og han er stadig forskellen på succes og fiasko i Green Bay.
Han spillede på et uhørt højt sidste sæson og blev kåret til sæsonens MVP. Packers angreb førte hele NFL med 31,8 point pr. kamp (tænk lige over det – man skal score 32 point i snit for at slå dem), og især samarbejdet med receiver Davante Adams henrykkede fans og tv-seere, og gav grå hår hos modstandernes defensive koordinatorer. Adams førte NFL sidste år med 18 grebne touchdowns.
Når bolden ikke bliver kastet til Adams, så har Rodgers et arsenal af langlemmede receivere, der er lettere ustabile. De kan spille som reinkarnationen af Sterling Sharpe, men har også kampe, hvor de ikke kan gribe en badebold på 2 meters afstand.
Allen Lazard, Marquez Valdes-Scantling og Devin Funchess er de rutinerede kræfter, mens Amari Rodgers kommer til i draften. Lidt underligt så var det Aaron Rodgers meget magtpåliggende, at Randall Cobb kom tilbage til holdet, så ham hentede Packers i en handel med Texans. Han spiller samme position som den nye Amari Rodgers, så hvem der starter, og hvordan de deler spilletiden mellem sig, det må sæsonen vise.
Næste side: Forsvaret er stadig et stort spørgsmåltegn
