Kyle Van Noy bliver genforenet med Brian Flores

0

Kyle Van Noy har skrevet under på en etårig aftale med Minnesota Vikings, hvor han er udset at skulle spille en vigtig rolle i skyttegravene.

Minnesota Vikings har længe ledt efter en rotationsspiller, der kan supplere Andrew Van Ginkel og Dallas Turner på ydersiderne af deres defensive linje.

Nu er søgningen indstillet, for Vikings har fundet deres mand.

Prøv NFL GamePass gratis

Valget er faldet på den dobbelte Super Bowl-vinder Kyle Van Noy. Den 35-årige EDGE har skrevet under på en etårig aftale med Vikings.

I Minnesota bliver Kyle Van Noy genforenet med Vikings’ defensive koordinator Brian Flores. De to samarbejdede fra 2016 til og med 2018-sæsonerne, hvor de var med til at føre New England Patriots frem til Super Bowl-titler, og igen i 2020, da Flores hentede Van Noy med til Miami Dolphins.

Minnesota Vikings har sukket efter bredde på deres EDGE-position, siden de skippede Jonathan Grennard videre til Philadelphia Eagles tilbage i foråret.

Kyle Van Noy skifter til Vikings efter, at han har tilbragt sine seneste tre år hos Baltimore Ravens. Van Noy nåede at spille 45 kampe for Ravens, hvori han leverede 91 tacklinger, 23,5 sacks og fem forcerede turnovers.

Husk, at du kan følge Kyle Van Noy og Minnesota Vikings med NFL GamePass. Hvis du tegner dit abonnement via dette link, så støtter du ovenikøbet Gul Klud.