Harrison Smith tager endnu en sæson

0

Den hårdtslående og alsidige safety Harrison Smith melder sig klar til sin 15. sæson i NFL, og han fortsætter naturligvis hos Minnesota Vikings.

Harrison Smith luftede tanken om pension, men han er vendt på en tallerken, og tager endnu en sæson i NFL.

Således får Minnesota Vikings igen glæde af den 37-årige safety i den kommende sæson. Det bliver Smiths 15. sæson i NFL, og han kan tjene op til 105 millioner danske kroner ($16.25 mio.), hvis han opfylder sine præstationsbetingede klausuler.

Prøv NFL GamePass gratis

Det er gode nyheder for Vikings, som manglede bredde og kvalitet på deres safety og nickel-position, efter at Jamal Adams pådrog sig en sæsonafsluttende lægskade tidligere på måneden.

Derudover er Harrison Smith kendt som en af de vigtigste ledere og kulturbærere i Vikings’ omklædningsrum.

Harrison Smith beviste også i fjor, at han stadigvæk har niveauet til at gøre en forskel i NFL. Smith sluttede 2025-sæsonen med 54 tacklinger, et sack og tre forcerede turnovers.

Minnesota Vikings valgte oprindeligt Smith i første runde af 2012-draften, og siden da har han spillet hele 207 kampe for NFLmings lilla helte.

Læs også: 10 svar vi leder efter i 2026-sæsonen