Køb NFL GamePass
Forside Sæsonoptakter Sæsonoptakt: En fræk forudsigelse for hvert hold

Sæsonoptakt: En fræk forudsigelse for hvert hold

0

NFC West 

Skribent: Jacob Dissing Graversen

Arizona Cardinals: Cardinals slutter sæsonen med et top 10-angreb

Cardinals overraskede positivt i 2023, for selv om de måtte undvære Kyler Murray i halvdelen af sæsonen, så var de ganske middelmådige rent offensivt, da sæsonen sluttede. Holdet var 19. bedst til at skaffe yards og 24. bedst til at score point. Nu får de quarterbacken en hel sæson, og de har bedre folk omkring ham end forud for 2023-sæsonen. Cardinals’ unge offensive koordinator, Drew Petzing, har også et år mere på bagen, efter han gjorde et fint indtryk i fjor.

Få NFL GamePass til 999,-

Derudover har holdet hentet nye folk til den offensive linje og opgraderet receivergruppen med Zay Jones og Marvin Harrison Jr.

Der er altså en række spændende brikker, og selv om Murray kan være en frustrerende spiller, så kan han også være fortryllende med et flot teknisk kast og hurtige fødder. Med solide James Conner og spændende rookie Trey Benson er der også talent i holdets runningbackgruppe. Det kan ende med at blive en spændende sæson for Arizona, og hvis alt flasker sig, så kan angrebet ende i den helt pæne ende.

Los Angeles Rams: Jared Verse fører rookiegruppen an i sacks

Aaron Donald huserer ikke længere på den defensive linje i Los Angeles, men holdet investerede i den defensive linje ved dette års draft, hvor de valgte to forsvarsspillere fra Florida State med deres to første valg. Jared Verse kommer til som edge rusher, mens Braden Fiske kommer til at få en mere alsidig rolle som stor defensive end. Det bliver førstnævnte, der får den bedste sæson i NFL, hvor han når sæsonen slutter, kommer til at være den rookie med flest sacks. Det vil i så fald være andet år i træk, at en Rams-spiller løber med den hæder, idet Kobie Turner sluttede med ni sacks, flest blandt alle rookies.

Verse er, præcis som Kobie Turner var det i fjor, en lidt ældre rookie, da han bliver 24 i sin første sæson. Han var en stor profil i college og blev kendt for sin størrelse og meget fysiske spillestil. Det er også opskriften på succes i de professionelle rækker, og han bliver den mest produktive defensive rookie.

Læs også: Sæsonoptakt til NFC West

San Francisco 49ers: 49ers får tre spillere med ti sacks

49ers tendens med forrygende forsvar fortsatte i størstedelen af den forgangne sæson, hvor holdet lå i den bedste tredjedel, når det kom til tilladte yards, tilladte point, sacks og forcerede turnovers. De var ikke så dominerende som året før, men der var og er fortsat masser af star power og høj kvalitet i kæden.

Den største force hos forsvaret er blandt de forreste seks til syv spillere, hvor der er flere spillere, der har for vane at være dygtige nok til at ende i Pro Bowl eller som All-Pro. Den kvalitet får de lov til at vise i kommende sæson, hvor jeg forudsiger at holdet kommer til at have tre spillere, der ender med flere end ti sacks i en sæson. Det ender med at blive Nick Bosa, Javon Hargreave og nytilkomne  Leonard Floyd, som når den milepæl. Det vil ikke være fremmed for Hargreave, der sammen med tre andre Eagles-spillerede kom på et tocifret antal sacks i 2022.

Seattle Seahawks: Kenneth Walker runder 1500 yards og ti touchdowns

Efter en flot og eksplosiv rookiesæson, så var der ikke helt så meget at juble for hos Kenneth Walker i 2023. Den hurtige runningback blev på nogle parametre en bedre spiller i sin anden professionelle sæson. Han havde færre negative spil og blev et større aktiv i kastespillet, men døjede også med skade og snittede færre yards per løb. Nu er der ny offensiv koordinator i Seattle, og jeg tror han kommer til at gavne holdet som helhed. Selv om Seahawks har en god makker til Walker i Zach Charbonnet, så tror jeg førstnævnte kommer til at etablere sig som holdets bedste runningback.

Den 23-årige angrebsspiller kommer til at skaffe mere end 1500 yards samlede og runder også de 1000 løbeyards. Derudover kommer han til at score flere end ti touchdowns.

AFC East l AFC North l AFC South l AFC West

NFC East l NFC North l NFC South l NFC West