Køb NFL GamePass
Forside Sæsonoptakter Sæsonoptakt: En fræk forudsigelse for hvert hold

Sæsonoptakt: En fræk forudsigelse for hvert hold

0

NFC North

Skribent: Marc Skafte-Vaabengaard

Chicago Bears: Vinder NFC North 

“Detroit Lions vinder NFC North nemt” – “Nej nej, du skal ikke regne Green Bay Packers ude! Jordan Love tager ligaen med storm”. Sådan kunne en samtale mellem to fans sagtens lyde her inden sæsonen, men lad os tage den samtale i anden retning. Der blæser i den grad nye vinde i “the windy city”. Caleb Williams er landet, og han har et voldsomt arsenal af receivere at kaste til. Fænomenet har alt at bevise i år, og med et forsvar der også kan holde dem inde i kampe, hvorfor så ikke gå hele vejen? Sidste år så vi hvad C.J Stroud gjorde for Texans, i år kan Williams gøre det samme for Bears. 

Få NFL GamePass til 999,-

Detroit Lions: Aidan Hutchinson får flest sacks af alle i år

Detroit Lions ser meget komplette ud, men kigger man på holdkortet over de spillere, der skal lægge pres på modstanders quarterback, så opdager man hurtigt, at der også ligger et stort pres på forsvarets absolut bedste mand – Aidan Hutchinson. Den unge stjernefrø tager i år den opgave på sig og løfter sit spil yderligere. Lions har brug for en pragtpræstation, og det ved han. Det resulterer i en sæson, hvor han slutter med flest sacks af alle i ligaen.

Læs også: Sæsonoptakt til NFC North

Green Bay Packers: Jordan Love bliver MVP 

Det tog lidt tid for ham at komme i gang, men sådan er det tit med de bedste. Sidste år så vi en sidste halvdel af sæsonen, som var intet mindre en fænomenal for den unge Jordan Love. Han beviste i den grad at han hører til i ligaen, og at hans træner kan stole på ham, til at rulle den store playbook ud. Netop hans træner spiller også en stor rolle i denne frække forudsigelse, for er der en mand man gerne vil have til at tegne spil til sig, så er det Matt LaFleur. De to kan blive en giftig duo i år, og rammer de niveauet fra start, så kan Love ende med at løfte MVP-trofæet.

Minnesota Vikings: Kevin O’Connell bliver årets træner

I den her frække forudsigelse finder vi faktisk to. For hvis Kevin O’connell skal lykkes med at blive årets træner, så skal Minnesota Vikings også som minimum til Wild Card-runden, hvilket for mange sikkert ville være en bold prediction i sig selv. Jeg tager den skridtet videre, og siger at han lykkes med at forløse Sam Darnold i sådan en grad, at Vikings lige nøjagtigt kæmper sig med i slutspillet, og at resten af ligaen for alvor får øjnene op for, hvad det er, det unge trænertalent kan. Kan han få Vikings i slutspillet i år, og kan han sørge for at Darnold vinder kampe – så kan han også blive årets træner.  

AFC East l AFC North l AFC South l AFC West

NFC East l NFC North l NFC South l NFC West