AFC South
Skribent: Nichlas Henschel-Mohrsen
Læs også: Sæsonoptakt – AFC South
Houston Texans: Jayden Higgins, Wide receiver
2024 var ikke et godt år for Texans receivere. Både Nico Collins og Tank Dell måtte se til fra sidelinjen grundet skader, og kun Collins (1.006 yards) kom over 700 yards via luften.
Tank Dell starter sæsonen på Physical Unable to Play-listen (PUP), og sidder derfor ude i mindst fire kampe – det er dog slet ikke sikkert, at han kommer i spil i år.
Det efterlader plads til Jayden Higgins, som blev valgt I anden runde af draften I år. Higgins er bygget som en tight end (193cm høj og 97kg) men atletisk for sin størrelse og giver Stroud et stort mål at kaste efter.
Indianapolis Colts: Laiatu Latu, Edge
Sidste år stod Latu bag Dayo Odeyingbo og Kwity Paye, men førstnævnte er rejst til Chicago, så nu er Latu udpeget til at starte på højre defensive end.
Den 196cm høje Edge skaffede ikke store og imponerede stats grundet rollen som rotationsspiller, men hans effektivitet (rangeret som 27 ud af 119 edgespillere i pass rush win rate) viser, at han er en topspiller.
Colts nye defensive koordinator Lou Anaroumo får sig en fest med ham.
Jacksonville Jaguars: Brenton Strange, Tight End
Brian Thomas Jr og årets førsterundevalg Travis Hunter kommer til at udgøre en lynende hurtig receiverduo, som kan true dybt og strække forsvaret. Derudover har Jaguars hentet Dyami Brown ind fra Washington Commanders, men udover de tre har Jaguars ikke meget at kaste efter.
Brenton Strange blev valgt i anden runde af 2023-draften, men har kun fået begrænset med spilletid, da han har stået bag Evan Engram. Jaguars valgte dog i foråret at fritstille Engram som nu spiller hos Denver Broncos og derfor er Strange forfremmet til starter.
Strange kommer sandsynligvis også til at drage fordel af den nye Jaguars cheftræner Liam Cohen, der er kommet til fra Tampa Bay Bucs. Hos Bucs var Cohen ekstremt glad for at bruge tight ends, hvilket kom til udtryk via Cade Ottons 84 targets (kast i hans retning) – det var niende flest i 2024-sæsonen.
Tennessee Titans: Jarvis Brownlee Jr., Cornerback
Hvis ikke Brownlee fik sig et gennembrud sidste år, så må det komme i år.
femterundevalget fra 2024 blev kastet for løverne i sin første sæson i ligaen, og det klarede han med bravur.
Titans hentede både Chidobe Awuzie og L’Jarius Sneed i free agency, men begge veteranerne pådrog sig skader, som holdt dem ude i store dele af 2024-sæsonen.
Sneed er først lige blevet meldt klar til træning og Awuzie er rejst til Baltimore, så i blot sin anden sæson i ligaen kan Brownlee se frem til at være holdets starter og det er ikke usandsynligt, at han også bliver holdets primære cornerback.
Næste side: Hvilke spillere fra NFC South kan få deres store gennembrud i 2025?









