Miles Sanders fremragende spil de seneste uger har sikret ham rollen som første-runningback, selv hvis veteranen Jordan Howard bliver klar til weekendens kamp mod New York Giants

Med 328 kaste- og gribeyards i sine seneste to kampe har Eagles’ rookie runningback Miles Sanders for alvor slået sit navn fast. Og det gode spil er – heldigvis – ikke gået cheftræner Doug Pedersons næse forbi.

Veteranen Jordan Howard nærmer sig et comeback fra sin skulderskade, men Pederson udtaler, at holdet vil udnytte Miles Sanders gode momentum, og at han derfor fortsat er holdets første-runningback.

Jordan Howard har ikke spillet siden skulderskaden i uge 9, men snittede solide 4,4 yards per løb for Eagles før sin skade. Miles Sanders har været marginalt bedre med 4,5 yards per løb, men rookien har været meget mere dynamisk i kastespillet, hvor Howard blot har grebet for 69 yards denne sæson. Sanders har til sammenligning grebet for hele 510 yards.

Jordan Howards rookie-kontrakt udløber efter denne sæson, og med Sanders flotte spil in mente, kommer han næppe tilbage til Eagles efter denne sæson.