Trevor Lawrences skadesplagede 2023-sæson fortsætter ufortrødent.

Sæsonen er ved at smuldre mellem hænderne på Doug Pederson, Trevor Lawrence og Jacksonville Jaguars. Søndag tabte Jaguars for fjerde kamp i træk, da de blev banket af statsbørnene fra Tampa Bay Buccaneers med 30-12. Baker Mayfield ramte på 26 af 35 kast for 283 yards og to touchdowns, mens Mike Evans fortsatte sin scoringsstime ved at gribe de to touchdowns.

For at gøre ondt værre for Jacksonville Jaguars måtte Trevor Lawrence udgå med en skulderskade fra opgøret. Det har været et hårdt år for Lawrence, som allerede har døjet med en ankelskade og en hjernerystelse tidligere på sæsonen. Lawrence sluttede opgøret med 211 kaste-yards, et touchdown og to interceptions, før han udgik.

Læs også: Her er alle julens resultater

Med nederlaget står Jaguars (8-7) fortsat lige med Indianapolis Colts og Houston Texans i duellen om AFC South-divisionstitlen. Jaguars har imidlertid vundet flest indbyrdes kampe i AFC South, og fører derfor divisionen med en tie breaker. Jaguars slutter grundspillet mod Carolina Panthers og Tennessee Titans.

Læs også: Detroit Lions erobrer NFC North-titlen