Farvel til Pederson: Jaguars starter jagten på ny head coach

0

Efter en skuffende sæson med kun fire sejre og store forventninger, fyrer Jacksonville Jaguars head coach Doug Pederson.

Jacksonville Jaguars ejer Shad Khan forklarer i holdets seneste pressemeddelelse, at han ikke har tænkt sig at fortsætte samarbejdet med head coach Doug Pederson.

”Det er nu tid til at finde en ny leder,” lyder det fra Shad Khan efter tre år med Doug Pederson ved roret.

Læs pressemeddelelsen herunder:

Sæsonen der ikke blev

Før sæsonen proklamerede holdets ejer Shad Khan:

”Dette er det bedste hold, Jacksonville Jaguars nogensinde har samlet”

Forventningerne blev dog ikke til nogen realitet. Jaguars tabte sin sidste kamp 23-26 til Indianapolis Colts og sluttede dermed 4-13, holdets første negative record siden 2021.

Doug Pedersons fyring kommer ikke som en stor overraskelse. Allerede siden det ydmygende 52-6 nederlag til Detroit Lions i uge 11, det største nederlag i Jaguars’ historie, har beslutningen været ventet.

Doug Pederson tabte svimlende 18 af sine sidste 23 kampe hos Jaguars.

Et attraktivt job

Jacksonville Jaguars har det femte valg i årets draft, holdet er ungt, deres træningsfaciliteter er spritnye og AFC South ligner i øjeblikket ikke en umulig udfordring. Jobbet kan altså nemt gå hen at være eftertragtet.

Navne som Ben Johnson, der er offensiv koordinator hos Detroit Lions, og Liam Coen, offensiv koordinator hos Tampa Bay Buccanears, er efter sigende næste i rækken til at få chancen som head coach. Også tidligere Miami Dolphins head coach Brian Flores, der lige nu driver Minnesota Vikings’ forsvar, er blandt favoritterne.

Læs også Nicholas Isak Jørgensens ‘Fem fyringstruede trænere‘.