Tom Brady får bøde efter tvivlsom straf

    0

    NFL har tildelt Tom Brady en bøde på 11.139 dollars efter en tackling i kampen mod Falcons i spilleuge 5

    Bøden falder for at have sparket ud efter Falcons’ Grady Jarrett efter sidstnævnte tacklede Brady.

    Bøden på godt 85.000 kroner kommer for at forsøge at sparke Falcons defensive tackling Grady Jarrett, efter at han havde sacket Brady på tredje down i fjerde quarter.

    Jarrett havde nedlagt Brady på et vigtigt tidspunkt i kampen, rejste sig begejstret op fra græstæppet på Raymond James Stadium og fejrede, hvad han troede var et afgørende spil.

    Falcons var bagud med 6 point, og fik de bolden tilbage, kunne de vinde kampen. Jarrett trådte henover Brady i processen, hvilket fik en utilfreds Brady til at sparke opad efter Jarrett .

    Sparket ramte ikke Jarrett, men forsøget var nok til at få ligaen til at idømme Brady en bøde. Forseelsen gik ustraffet i kampen, men efterfølgende har NFL idømt Brady en bøde på lige over 11.000 dollars, hvilket er et greb i lommen for den 45-årige quarterback.

    Playet tiltrak sig en hel del opmærksomhed af andre årsager, for Jarrett blev dømt for roughing the passer, hvilket ovenstående video fra kampen tydeligt viser, ikke var tilfældet. Falcons fik en 15-yard straf og i stedet for 4. down til Brady og Buccaneers og et punt, fik de tildelt en ny første down og kørte sejren hjem.

    Såvel Falcons trænere som Jarrett selv har efterfølgende udtrykt deres frustration over at følge reglerne og alligevel blive straffet.

    Brady fulgte på ingen måder den conduite, der trods det brutale spil eksisterer på banen, og fik en bødestraf. Men Bucs vandt kampen.