Spillerforeningen ruster op til krig med ligaen og har udsendt en vejledning til spillerne, der skal lede dem igennem en potentiel strejke eller lockout i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger.

Tilbage i 2011 blev den seneste overenskomst indgået, og den blev ikke undfanget uden komplikationer. Forhandlingerne endte i en lockout, hvor ejerne nægtede spillerne adgang til holdfaciliteterne og spillerne måtte ikke kommunikere med trænerne.

Lockouten varede fra 12. marts til 25. juli og berørte derfor både free agency eller training camp.

Spillerforeningen repræsenterer et bredt spektrum af spillere. Alt fra mangemillionærerne til perifierspillerne er med i foreningen, og disse spredte grupper har typisk meget forskellige ønsker og interesser, hvilket har stillet spillerforeningen svagt i de foregående forhandlinger.

Forhandlingerne er så småt begyndt i medierne, hvor blandt andet en udvidelse af grundspillet på bekostning af et par træningskampe har været på tale.