Mens NFL-ejerne slikker sig om munden ved udsigten til endnu større indtægter, så er flere spillere ikke specielt begejstrede for en udvidelse af grundspillet til 17 kampe.

New Orleans Saints runningback Alvin Kamara har ytret sig både på tv, radio og senest på de sociale medier om bekymringen ved at udvide grundspillet fra 16 til kampe 17.

Men det er ikke kun Kamara, der har luftet sin utilfredshed. Også Green Bay Packers safety Adrian Amos, Philadelphia Eagles cornerback Darius Slay og Saints defensive end Cameron Jordan har udtalt sig negativt om den ekstra kamp.

“Shit dumb… as hell,” tweetede Kamara mandag, men hans kritik får næppe NFL-ejerne til at ændre kurs.

Ligaen har kørt med 16 kampe i grundspillet siden 1978 – klart den længste periode uden udvidelse af antallet af kampe. Nu er tiden inde mener ejerne, og spillerforeningen gav dem ret, da den nye overenskomst blev underskrevet sidste år.

Ligaen har allerede godkendt en plan for, hvordan en 17. kamp kamp implementeres, ​​og hvis det går som de magtfulde ejere ønsker, så sker det allerede til den kommende sæson, og bliver måske offentliggjort allerede onsdag eller torsdag.