Der var været gang i quarterback-rokaderne, og selvom brikkerne nu er ved at flade på plads, kunne det hele have set meget anderledes ud.

Sam Darnold er hos Panthers, Ryan Fitzpatrick er hos Washington, Rams og Lions har byttet quarterbacks, 49ers får ny spilstyrer i draften, Carson Wentz er taget til Colts, og Deshaun Watson bliver formodentlig hos Texans, men det kunne være endt på en helt anden måde.

Ifølge kilder tæt på både 49ers og Washington, så forhørte begge mandskaber sig hos Jets om muligheden for en trade for quarterback Sam Darnold.

Jets havde angiveligt samtaler med både 49ers og Washington om Sam Darnold, men det var inden Jets selv var afklaret om, hvilken retning de ville gå. Ville de vælge en quarterback med pick nr. 2 i NFL draften om 14 dage, eller ville de beholde Sam Darbold, eller ville de gøre begge dele?

49ers kunne ikke vente på Jets, og lavede i stedet en kæmpe handel med Miami, der sendte 49ers op på pick 3 i draften, mens Washington gik i en helt anden retning og hentede 37-årige Ryan Fitzpatrick ind til at kæmpe om starterpladsen med Taylor Heinicke og Kyle Allen.

Dette åbnede døren for Panthers, der efter sigende havde været interesseret i Deshaun Watson, der vil væk fra Texans, men med en mulig karantæne hængende over hovedet, handlede Panthers sig i stedet til Sam Darnold.

Men faktisk kunne det hele have set meget anderledes ud, for både Washington og Panthers ville oprindeligt gerne have haft Matthew Stafford. Washington tilbød sit første valg i draften (pick 18) plus det løse, Panthers tilbød deres pick nr. 8 plus Teddy Bridgewater.

Også Indianapolis Colts havde Matthew Stafford som førstevalg, men da Lions byttede ham for Jared Goff med Rams, handlede de sig i stedet til en gammel kending, da headcoach Frank Reich blev genforenet med Carson Wentz.

Den store taber i dette spil viser sig imidlertid at være Denver Broncos. De ville gerne have haft både Stafford og Sam Darnold, men blev sorteper begge gange. Nu har de Drew Lock som quarterback, men sidder også med pick nr. 9 i draften.

Samtidig er der muligheden, at de trader sig til Teddy Bridgewater, som Panthers gerne vil af med, efter de har hentet Sam Darnold.