Randy Moss kæmper mod kræftsygdom

    0

    NFL-legenden Randy Moss har offentliggjort på de sociale medier, at han kæmper mod en kræftsygdom.

    Fredag d. 13 december lagde Randy Moss denne video op på de sociale medier, hvor han fortæller, at han i øjeblikket kæmper for at overvinde en kræftsygdom.

    I videoen omtaler Moss sig selv som “cancer survivor”. Han fortæller yderligere, at han netop er blevet opereret i forbindelse med sin sygdom, men stadig mangler noget kemoterapi for at være helt på toppen igen.

    Tidligere på måneden fortalte Moss, at han kæmpede med noget, men holdt det ellers meget privat. Den 6. december valgte han at trække sig fra sin rolle som analytiker hos ESPN for at fokusere på sit helbred. Senere udtalte han, at målet er at komme tilbage i rollen som analytiker, når han har overvundet sygdommen.

    Randy Moss er en af NFL-historiens bedste receivere og blev indlemmet i Hall of Fame i 2018 efter 14 sæsoner i NFL. Moss er nummer to all-time med 156 grebne touchdowns og holder stadig rekorden for flest grebne touchdowns i samme sæson, som han satte i 2007 med hele 23 styks.