Justin Jefferson overgår legende

0

Selvom Minnesota Vikings’ angreb ikke just foldede sig ud 1. juledag, så gjorde Justin Jefferson nok for at overgå selveste Randy Moss.

Minnesota Vikings’ angreb led under fraværet af J.J. McCarthy, da afløseren Max Brosmer bare ramte på ni af 16 kast for sølle 51 i opgøret mod Detroit Lions 1. juledag.

Justin Jefferson greb fire af de bolde for 30 yards, og det var nok til at skubbe den 26-årige receiver foran selveste Randy Moss i historiebøgerne.

Med sine 30 yards har Justin Jefferson nu grebet 8.379 yards i sin karriere, og dermed er han dén spiller i ligaens historie, som har grebet flest yards i sine første seks sæsoner som professionel.

Det var tidligere Randy Moss, som stod noteret for rekorden med 8.375 grebne yards i sine første seks sæsoner i NFL.

Milepælen er bemærkelsesværdig, når vi tager højde for, at Minnesota Vikings har startet ni forskellige quarterbacks siden, at de valgte Justin Jefferson i første runde af 2020-draften.

Nu mangler Justin Jefferson bare 53 yards, før han krydser 1.000 yards i 2025-sæsonen. Det ville være sjette sæson i træk, at Jefferson griber mindst 1.000 yards, hvilket også er en ganske imponerende bedrift.

Læs også: NFLmings tanker fra torsdag – Chok i Minnesota