NFL er større end nogensinde før, og igen i år sender ligaen hele tre kampe til London. Gul Klud er med til den tredje og sidste kamp mellem Washington Redskins og Cincinnati Bengals. Læs her hvordan det gik.

Det er i skrivende stund stadig lørdag den 29. oktober, dagen før dagen. NFLs version af lillejuleaften. I morgen tørner Bengals og Redskins sammen på Wembley til den sidste kamp i London i år. Men bare fordi, der ikke var kamp i dag betød det ikke, at London var foruden NFL-lækkerier. Dem var der nemlig masser af på en lun og overskyet efterårslørdag. Der var fanpubs dedikeret til de to spillende holds fanbaser, men den største begivenhed fandt sted i Victoria House i Holborn.

NFL House
Her havde NFL åbnet “Fan House”, et hus dedikeret til sportens største fans. I løbet af ugen har fans i alle aldre haft mulighed for at deltage i alt fra ansigtsmaling til en screening af den klassiske football-film Rudy. Men i dag var der naturligvis fokus på Redskins og Bengals.

Artiklen fortsætter under billederne

NFL lovede muligheder for at se spillerne, høre forskellige oplæg og nyde samleobjekter fra hele ligaens eksistens. Det er en mulighed man ikke kan sige nej til. Da jeg ankom kl. 11.30, strakte køen sig allerede fra indgangen ved Southampton Row og rundt om hjørnet til Bloomsbury Place. Var man ikke en af de heldige, der havde vundet adgang til begivenheden, var det om bagerst i køen. Trods udsigten til en længere venten var det alligevel svært ikke at være begejstret.

Gamle som nye trøjer
Køen summede af spænding og rummede et bredt spektrum af forskellige fans. Her var et stort udvalg af trøjer fra ligaens hold og historie, spillere fra John Riggins til Carson Wentz var repræsenteret. Der var klart overtal af britiske og amerikanske fans, men det var ikke svært at høre grupper af tyskere og hollændere, der også ventede spændte på at komme ind.

Det at komme ind, skulle vise sig at være dagens største udfordring. Der var plads til lidt over 200 mennesker af gangen, men med en stadigt voksende kø viste det sig hurtigt at være for lidt. Efterhånden som ventetiden nærmede sig en time, og køens fart længe havde været på 0, begyndte stemningen omkring mig at dale.

Shhhhhh
Her er det godt at være NFL og have masser af kort i baghånden, når det kommer til underholdning. Der blev sendt en redningspakke ud til os, den ventende masse. Et begejstret brøl udbrød, da en gruppe… shhhhhh… Ben-Gals cheerleaders kom hoppende, og tilfældige fans fik muligheden for at få et lækkert billede til samlingen.

Øjeblikke senere kom en ægte legende gående. Der var tale om Anthony Munoz, en fyr, der har været 11 gange i Pro Bowl og er blevet valgt ind i Hall of Fame. Munoz gik hele køen igennem og gav hånd til hver eneste fan, og igen var der rig mulighed for at skaffe et nyt profilbillede til Facebook. Det største underholdningsmoment kom dog en smule ufrivilligt, da en fyr i en Cleveland Browns-trøje med “Manziel” trykt på ryggen kom gående forbi, hvilket fik størstedelen af køen til at grine.

Øl, legender og Super Bowl!
Endelig, efter mere end halvanden time i kø og en besked om, at Bengals-spillerne allerede havde været der og var gået igen, blev det min tur. Et stempel på venstre hånd, en tur igennem en sikkerhedskontrol og vupti, så var der football.

Fan House lagde naturligvis ud med en butik, hvor der var mulighed for at købe diverse trøjer og bolde. Her var også masser af Redskins og Bengals-merchandise med London-tema. Sprang man butikken over og gik ned af et sæt trapper, åbnede det reelle event dog op.

Et lyst rum lå sig foran mig, og en pulserende bas ramte mig i brystet. En mindre scene bagerst i rummet var det klare fokuspunkt, men trods rummets begrænsede størrelse var der masser af muligheder.

Uden mad og drikke…
Til højre var en bar med et begrænset, men fristende menukort, der blandt andet inkluderede øl og en klassisk amerikansk hotdog. Ved siden af baren havde fansene en chance for at kaste en amerikansk fodbold og efterfølgende få kastet analyseret. Af frygt for ydmygelse valgte jeg dog at trække over i rummets anden side, hvor man kunne prøve kræfter med det nyeste Madden spil. Her var der også en station sat op, hvor man kunne designe ens egen football og få taget et billede ved NFL RedZones kulisser.

My Precious
Fan Houses mest imponerende detalje var dog en række glasmontre, der stod centralt i rummet. Her var en udstilling af alle 50 Super Bowl-ringe, fra Green Bay Packers’ første til Denver Broncos’ seneste. Som Seahawks fan fandt jeg straks 2013-ringen, der naturligvis var den flotteste af dem alle. Problematisk for mig var Patriots-versionen fra 2014 lige ved siden af. Det gjorde det frygteligt svært at benægte, at den kamp nogensinde havde fundet sted.

Heldigvis var det dog på dette tidspunkt, at der begyndte at ske ting på scenen. En høj fyr introducerede den første gæst siden Bengals-spillerne var taget hjem. En fyr ved navn Nicky Horne indtog scenen. Horne havde været blandt de første TV-værter, der introducerede NFL til briterne. Tænk på ham som den britiske, ikke helt så flotte, version af Claus Elming. Der blev givet et lille oplæg omkring, hvor massivt sporten var vokset siden han kommenterede den første kamp.

Channel 4 havde for første gang vist Super Bowl i 1983, hvor Dolphins spillede mod Redskins. Washington vandt kampen, og quarterback Joe Theismann havde vundet sin første og eneste Super Bowl. Det gav en utrolig blød overgang til den næste gæst, der var netop Theismann. Den 67-årige tidligere MVP gik på scenen og var tydeligvis en populær figur. Theismann brugte det næste stykke tid på at underholde med historier fra sin karriere og sit første møde med Nicky Horne.

Det var her jeg valgte at takke af. En smule skuffet over ikke at have ramt tidspunktet, hvor spillerne i søndagens kamp gav et kort visit, men alligevel tilfreds. Som opvarmning til det, der forhåbentligt bliver et brag af en NFL-kamp var Fan House bestemt ventetiden værd.