De sene kampe er sprængfyldt med fede opgør, som kan have direkte indflydelse på kampen om slutsspillet eller seedningen heri.

Den står blandt andet på topkamp mellem to af sidste års slutsspilsdeltagere Kansas City Chiefs og Buffalo Bills, som kan sikre en vigtig fordel i kampen om placeringer i slutspillet, når de to hold mødes i staten Missouri.

Og så skal Eagles på endnu en hård opgave, når de hjemme tager imod divisionsrivalerne fra Dallas.

Hvis du er mere til de tidligere kampe, så kan du jo se, om Bengals Jake Browning er “The real deal” eller om Lamar Jackson og Ravens har brugt deres friweekend på noget spændende.

Husk, at du kan skrive dig op til GamePass via Gul Klud – på den måde er du med til at støtte vores arbejde. Og ellers er der hele seks kampe på dansk tv, hvis man har adgang til TV2.

Her får du fem linjer om hver kamp – plus det løse!

Falcons – Buccaneers kl. 19.00

Falcons (6-6) fører pt divisionen foran netop (5-7) i en gabende kedelig NFC South. Kampen har store slutspilsimplikationer, da Falcons med en sejr stort set sikrer sig divisionstitlen.

Desmond Ridder har de seneste to spillerunder fået starterjobbet tilbage, men har intet gjort for at vinde kampene for Atlanta. Han er 25/48 for 289 yards KOMBINERET i de to kampe.

Læs også: Weekly Winners 2023: Uge 14

Bucs eneste tre sejre i de foregående ti kampe er kommet mod Saints, Titans og senest Panthers – uanset hvem der avancerer til slutspillet, skal de ikke forvente at spille mange kampe.

Bears – Lions kl. 19:00

Bears og Lions mødes for anden gang på tre uger. Senest de to hold mødtes var i 12. spilleuge, hvor Lions måtte ud i et fantastisk comeback i de sidste fem minutter, hvor Bears formåede at formøble en 12-points føring.

Havde Bears sikret sig sejren over Lions var det gået ind til søndagens kamp med en sejrsstime på tre sejre i streg!

De har stille og roligt spillet sig ud af kampen om førstevalget i draften, men heldigvis for dem er Panthers stadig EKSTREMT dårlige og sidder tungt på det førstevalg.

Lions har forresten deres bedste sæson i Super Bowl-æraen med 9-3 efter 12 kampe.

Bengals – Colts kl. 19:00

Jake – freaking – Browning.

Bengals var dømt ude af slutspilskampen, da Joe Burrow pådrog sig en sæsonafsluttende skade og holdet måtte ty til Jake Browning, der kastede sit første NFL-kast i første spillerunde af indeværende sæson.

Men han kom åbenbart bag på Jaguars, som tillod Browning at kaste bolden 32/37 for 354 yards og et td. Med at overkommeligt program er Bengals ikke helt ude af kampen om slutspil – og søndag venter et opgør mod en af de direkte konkurrenter om en plads.

Browns – Jaguars kl. 19:00

Både Browns og Jaguars er også stadig meget aktuelle i kampen om slutspilspladser, og fælles for begge holdene er, at de kæmper med skader til deres startende quarterbacks.

Browns er nede på fjerdevalget efter at Deshaun Watson og D.T.R. og P.J. Walker er blevet skadede eller bare er dårlige. Trevor Lawrence forstuvede anklen mod Bengals, men formentlig ikke værre end at han kommer i spil igen i år.

Men hvornår? Og tids nok til at Jags kan holde fast i føringen i divisionen?

Saints – Panthers kl. 19:00

Ugh… NFC South.

Panthers har allerede skilt sig af med cheftræneren, og Saints er et godt bud på et hold, som også skal lede efter en ny træner til foråret.

Derek Carr måtte for tredje gang i sæsonen forlade banen og overlade tøjlerne til Jameis Winston, og noget tyder på, at Carr nok også må sidde over i søndagens opgør.

Læs også: 10 ting vi lærte i uge 13: M-V…-Purdy?

Saints har samme antal sejre som Bucs, men har tabt det første indbyrdes opgør. Saints har lige nu fem kampe tilbage på programmet, hvoraf tre af dem er mod divisionsrivaler – Det kan afgøre meget i NFC South.

Jets – Texans kl. 19:00

Det har været lidt et cirkus i New Jersey, hvor Jets har vekslet mellem tre quarterbacks siden Aaron Rodgers skade. Det tidligere førsterundevalg Zach Wilson var førstereserve, men blev hurtigt bænket til fordel for Tim Boyle.

Da Boyle skuffede, var det Trevor Siemian der overtog, men nu er Siemian bænket, Boyle er røget på porten og Wilson tilbage som starter.

Rygterne siger, at Wilson skulle have haft betænkeligheder ved at starte igen, da han overvejer sin fremtid, og en skade i en – for ham – ligegyldig kamp, potentielt ville koste mange millioner på den næste kontrakt.

Både Saleh og Wilson ligner færdige mænd i Jets efter denne sæson

Ravens – Rams kl. 19:00

Med skader til Kenny Picket, Joe Burrow og alle Browns quarterbacks har Ravens lige pludselig fået AFC North foræret.

De skal sådan set bare lade være med at skyde sig selv i foden, og så burde de kunne valse ind i slutspillet. Fokus er derfor fremad og opad!

Læs også: Klarer Steelers skærene uden Kenny Pickett?

For Ravens har Justin Madubuike været på listen med sacks i ni uger i streg (de tæller også halve), hvilket kun Trey Hendrickson og Chris Jones har gjort bedre i de seneste ti år. Madubuike har kontraktudløb til marts og står til at tjene MANGE millioner.

På den anden side af bolden kan Puka Nakua blive den blot tredje førsteårsspiller til at gribe 80 bolde i sine første 13 kampe. Det er kun Odell Beckham Jr. og Jaylen Waddle, der har præsteret det.

Næste side: Læs om de sene aftenkamp og et brag af en Sunday Night➡️