Det begynder virkelig at spidse til, og der er flere fremragende opgør i denne uge. Og så er der torsdagskampen… Her er Weekly Winners for uge 14.

Steelers 13 – 7 Patriots

Det er svært at spå om mange flere point her. Patriots har tabt tre i træk på trods af, at de har tilladt 10, 10 og 6 point. Steelers er notorisk lavtscorende. Når det er sagt, så er Steelers på hjemmebane, og bør være det bedre hold her. Men det er ikke en torsdagskamp, jeg bliver siddende oppe for.

Falcons 16 – 19 Buccaneers

Falcons fører NFC South, men det kan alt sammen ændre sig på ganske kort tid, hvis ikke de fortsætter med at vinde. Og det kan altså godt blive en udfordring mod Buccaneers, der stadig har en bedre quarterback, end de kan præstere i Atlanta. Quarterbacken er naturligvis ikke alt – men det er en del.

Ravens 27 – 20 Rams

Ravens har haft bye week, og de er på hjemmebane, så selvom Rams har spillet bedre på det seneste og spillet sig ind i slutspilskampen, så er mine penge her altså på hjemmeholdet. Lamar Jackson skal udspille Rams-forsvaret.

Bears 27 – 24 Lions

De to hold mødtes for nylig, hvor Bears faktisk var ved at vinde ganske overraskende og Lions skulle bruge et stort comeback til sidst. Denne gang tror jeg, at Bears lykkes med deres forehavende og tager en stor skalp i NFC North.

Bengals 23 – 20 Colts

Colts var en anelse heldige med deres comeback i sidste uge, og selvom Jaguars mistede Trevor Lawrence, så viste Bengals, at Jake Browning ikke er helt uden evner. Nu er Cincy på hjemmebane i en kamp, hvor der er fornyet tro på tingene. Jeg tager et sats og går med Bengals.

Browns 22 – 20 Jaguars

Det er tvivlsomt om Trevor Lawrence spiller for Jaguars i denne kamp, og Browns kunne nærmest ikke være mere heldige. Resultatet her er med udgangspunkt i, at Lawrence IKKE spiller. Bliver han meldt klar, så ændrer jeg valget. Men uanset hvad bliver det nok tæt.

Saints 26 – 20 Panthers

Saints-fansene er ved at vende sig mod Derek Carr, men her er man hjemme i New Orleans mod ligaens prügelknabe, så det bør altså blive en sejr. Ellers kan Saints også godt begynde at forberede sig på at kysse drømmen om at vinde NFC South farvel.

Jets 13 – 23 Texans

Så er Zach Wilson tilbage! Jets har nu igen besluttet, at han er bedste løsning på quarterback-positionen, men jeg ville da ikke blive overrasket, hvis Brett Rypien pludselig spiller quarterback for New York Jets. Når det er sagt, så vinder Texans her og tager endnu en vigtigt skridt mod slutspillet.

Raiders 22 – 25 Vikings

Josh Dobbs har haft tid til at studere Vikings’ playbook, og det må alt andet lige være en hjælp. Omvendt er Raiders på hjemmebane og har løftet spillet betydeligt efter fyringen af Josh McDaniels, så jeg tror det bliver en ganske tæt kamp.

49ers 34 – 30 Seahawks

Seahawks skal formentlig nok holde kampen her relativt tæt. Det er trods alt divisionsrivaler til 49ers. Men San Francisco er i en klasse for sig selv, og de vinder også denne kamp, hvis du spørger mig. Så er spørgsmålet, om det er nok til at tage førstepladsen i NFC.

Chiefs 28 – 31 Bills

Jeg har lidt mistet troen på Chiefs, men egentlig kan jeg sige det samme om Bills. Derfor tager jeg også lidt et sats her, men Josh Allen og Patrick Mahomes spiller bare tætte kampe, og Bills og Allen har revanche til gode. Bliver dette Josh Allens første overtidssejr?

Chargers 16 – 20 Broncos

Broncos-forsvaret faldt lidt af på den og lavede et par store fejl mod Texans i sidste uge, men det var angrebet, der i sidste ende ikke formåede at vinde kampen. Chargers er virkelig skuffende i år og kan ikke have tanket meget selvtillid i sejren over Patriots. Læg dertil, at Broncos-fans nærmest betragter udekampen mod Chargers som en årlig ekstra hjemmekamp, og så tror jeg, at Broncos kommer tilbage på sporet.

Cowboys 37 – 30 Eagles

Eagles har vundet og vundet, men i sidste uge blev de virkelig blæst bagover af 49ers, og Cowboys har spillet tilstrækkelig godt til, at jeg tror, at noget af det samme kan ske her. Lige nu ser jeg Cowboys som et bedre hold, og det viser de her.

Dolphins 27 – 17 Titans

Tyreek Hill tager nok ca. 150 ekstra yards på vejen mod 2000 receiving yards i denne sæson, og så vinder Dolphins en sikker sejr, som de har gjort, når de har spillet mod hold med flere nederlag end sejre i år. Titans’ rolle er udspillet.

Giants 13 – 24 Packers

Packers vinder endnu en gang og lægger pres på i toppen af NFC North, hvor de – hvis min forudsigelse holder – langsomt haler ind på Lions. Det er stadig usandsynligt, at de når dem. Men det kan blive tæt. Og uanset hvad spiller de sig her tættere på slutspillet.

Byes: Cardinals, Commanders

Sidste uge: 8-5
I alt: 123-70