Fem linjer om hver kamp: The Red Rifle is here

    0

    Alarmklokkerne er stille begyndt at ringe hos flere hold, mens Panthers allerede har trukket i nødbremsen. Og så skal løverne på udebane i ørkenen mod Hjalte Froholdt og Co.

    Browns – Giants kl 19.00

    Deshaun Watson kom lidt på rette spor, da han og Browns fik en sejr mod Jaguars. Nu venter en klappe-kage-kamp, når de får lov at spille mod ligaens letvægtere New York Giants. 

    Giants cheftræner har været ude og sige, at Daniel Jones stadig er starter – Men det skal han jo sige, og spørgsmålet er, om det bliver sidste kamp for Danny-Dimes

    Titans – Packers kl 19.00

    Udover en bold med opkast, fik Malik Wilis en relativt rolig dag på kontoret. Det blev til 14 kast for den urutinerede qb, der er blevet kastet ind som starter, men vi må forvente, at han får en smule mere ansvar i den kommende kamp. 

    Læs også: 10 ting vi lærte i uge 2: Quarterbacks falder på stribe

    Her bliver det til en lille hævnkamp for Wilis, når han møder sin tidligere arbejdsgiver, der har egne problemer på quarterbackpositionen. Der er kun to kvalifierede QBs, der er rangeret dårligere end Levis hos PFF. 

    Colts – Bears kl 19.00

    Med det nuværende tempo kommer Anthony Richardson til at kaste 34 interceptions og kun 26 touchdowns. Det er alt eller intet med den bomstærke quarterback, som enten kaster bolden i kredsløb eller til en modstander. 

    I det mindste får Ant tid og lov at kaste bolden. Bearsangrebet har været horribelt i de første to uger, hvor Caleb Williams har været i græsset hele ni gange. Målt på effektivitet, er Bears blandt de fire dårligste hold i ligaen, når de kaster bolden. Kun Panthers (Bryce Young), Browns (Deshaun Watson) og Broncos (Bo Nix) er ringere.  

    VIkings – Texans kl 19.00

    Vikings er åbenbart ligaens bedste hold, og Sam Darnold er “The Real F-ing Deal”.

    De lilla vikinger cruisede en sikker sejr hjem mod et af ligaens stærkeste mandskaber, og deres næste modstandere Houston Texans må ryste i bukserne. 

    Ligesom 49ers mangler Texans sandsynligvis også deres primære runningback, da Joe Mixon blev tacklet hårdt i kampen mod Bears og er erklæret dag-til-dag.
    Runningbacken vandt ugens spiller i første spillerunde og har været en central del af Texans-angrebet.

    Saints – Eagles kl 19.00

    Hvis ikke Sam Darnold er ligaens bedste QB, så er Derek Carr helt sikkert. 

    Læs også: MNF: Vild afslutning på Eagles-Falcons

    Saints angrebet har scoret vanvittige 91 point i sæsonens første to kampe, og selvom den ene sejr kom mod Panthers, så er det stadig imponerende. 

    Eagles brændte nallerne i nederlaget mod Falcons, og vil gøre alt for at lægge det bag sig – Specielt Saquon Barkley vil have noget, han vil revanchere.

    Steelers – Chargers kl 19.00

    Steelers skal prise sig lykkelige for Panthers og rookiequarterbacks – for så er der da nogen, der er dårligere til at spille angreb i NFL. 

    Steelers er nemlig et af kun fire hold, der kun har scoret ét offensivt touchdown indtil videre i år – og det skyldes i høj grad et elendigt løbeangreb, der er næstdårligst målt på expected points added. 

    Men der skal point på kontoen mod Chargers, der har ligaens næstbedste pointforskel efter de første to runder. 

    Buccaneers – Broncos kl 19.00

    Bo Nix-Nul-Nada-Zip. 

    Førsteårsspilleren har – ligesom de andre rookiequarterbacks – endnu ikke ramt en receiver i endzonen, og i Nix tilfælde er det i stedet blevet til fire interceptions… Indtil videre.

    Søndag venter der måske en mere overkommelig opgave for Nix, når han skal op imod Tampa Bay forsvaret, som har tilladt tredjeflest yards gennem luften. Når der bliver skrevet “Måske”, så handler det om, at Tampa endnu ikke har tilladt et touchdown gennem luften.

    Læs på næste side, hvad der venter Hjalte Froholdt – og så har vi sæsonens første quarterbackskifte!