Raiders – Panthers kl 22.05
Så gik den ikke længere. På søndag stiller Carolina Panthers op med Andy Dalton på quarterback i stedet for Bryce Young, som er blevet bænket efter en forfærdelig start på sæsonen.
Læs også: Panthers bænker Bryce Young
Panthers har været katastrofale i de første to kampe, og der har ikke været meget grund til optimisme for de lyseblå fra østkysten.
Sådan som Raiders har spillet i de sidste par kampe kunne det godt gå hen og blive til tre nederlag på stribe for killingerne, medmindre Andy Dalton tager Raiders på sengen og overrasker.
Seahawks – Dolphins kl 22.25
Tua udgik torsdag med endnu en forfærdelig hovedskade, og der har været mange spekulationer omkring hans fremtid i ligaen. Det er tredje hjernerystelse på blot to år, og flere fremtrædende profiler har opfordret ham til at overveje et karrierestop og tænke på sit liv efter football.
Indtil videre er han på skadeslisten i mindst en måned, og det tvinger Skylar Thompson ind som starter for Miami.
Dolphins har i forvejen haft svært ved at få gang i angrebet, og dette gør ikke tingene lettere. Nu venter en lang tur til vestkysten og Seattle, som har et af ligaens mest produktive kasteangreb og ligaens næstbedste kasteforsvar.
Cowboys – Ravens kl 22.25
Ravens smed det hele på gulvet i slutningen af kampen mod Raiders, hvor de tillod gæsterne at indhente en 23-13 føring med 12 minutter igen.
Men der er ikke kun dårlig steming i Baltire – Også Dallas har noget at revanchere efter en 44-19 ydmygelse på hjemmebane mod Saints, hvor Alvin Kamara stort set gjorde, hvad der passede ham.
Det er to sårede giganter tørner sammen i Jerry-world og et af holdene kommer ud med lidt ære i behold. Taberen skal til gengæld tage sig et grundigt kig i spejlet.
Rams – 49ers kl 22.25
49ers fik sig noget af en forskrækkelse, da Vikings plyndrede gulddrengene mens Rams fik bøllebank af Froholdt og Cardinals. Med nederlagene ligger de to NFC West-hold, som har repræsenteret NFC i fire af de seneste seks Super Bowls, i bunden af divisionen.
Læs også: 49ers melder McCaffrey ude i en længere periode
For Rams skyldes det er løbeangreb, der efter de to første kampe i sæsonen, som kun overgåes i elendighed af Raiders – og det bliver nmed sikkerhed ikke bedre mod 49ers, der stiller et af ligaens bedre løbeforsvar.
Der er dømt overlevelseskamp for dem begge, når de skal forsøge at spille sig ind i ræset igen.
Cardinals – Lions kl 22.25
Hjalte skal i aktion igen! Den danske center har haft en hæderlig start på sæsonen, og får nu lov at følge op med en direkte duel med D.J. Reader og Alim McNeill.
Læs også: Hjalte Froholdt høster ros fra flere eksperter i uge 2
Cardinals quarterback Kyler Murray er – lidt overraskende – rangeret som ligaens bedste quarterback via solide præstationer med arme og ben, og ørkenholdet har gode chancer mod Detroit Lions, der inden sæsonen var NFC-favoritter.
Hvis Lions kan holde styr på, om de skal have angreb eller special teams på banen, bliver det her en neglebider.
Falcons – Chiefs kl 02.20
Chiefs er blevet reddet af en tåspids og et vigtigt gult flag i de seneste to kampe, og de skal sætte deres lid til, at heldet varer ved.
Spørgsmålet er, om de får brug for helt så meget held, når turen går til Atlanta. Falcons fik sig en hårdt tilkæmpet sejr mod Eagles, men de er ikke helt samme kaliber modstander som Bengals eller Ravens.
Mahomes må undvære væbneren Isiah Pacheco, som udgik med en skade. I hans fravær så Carson førsteårsspilleren Carson Steele spændende ud, men det er bare ikke helt det samme.








