Sjette spillerunde åbnede torsdag nat med Chicago Bears mod Washington Commanders, en kamp sidstnævnte trak sig sejrrigt ud af med 12-7.
Hvad sker der med torsdagskampene?
For anden uge i træk leverede Thursday Night Football en ørkenvandring af offensiv football, hvor to middelmådige angreb havde meget svært ved at sætte point på tavlen.
I sidste uge kunne Colts og Broncos mønstre 21 point på 7 field goals i 68 minutters football. Så mange nåede Bears og Commanders ikke engang.
To touchdowns og to field goals var alt de to mandskaber kunne præstere i en 12-7 sejr til Washington Commanders over Chicago Bears. 19 point i alt og rundens første kamp var for anden uge i træk en prøvelse for alle tilskuere på stadion og alle seere, ikke mindst for dem, der befinder sig på den her side af Atlanten.
Når det så er sagt, så havde denne kamp mere nerve og var væsentlig mere underholdende end sidste torsdags dødssejler.
Brian Robinson scorede sit første touchdown
Kort før sæsonen blev Commanders rookie runningback Brian Robinson skudt to gange i bagdelen og benet (only in America), men heldigvis gik kuglerne lige igennem uden at forårsage alvorlig skade. Efter halvanden måneds genoptræning kom Brian Robinson tilbage i sidste uge, og torsdag aften fik han både sin første start og sit første touchdown. Det skulle vise sig at blive kampens afgørende scoring.
Til gengæld er der lidt tid før han får den helt store effekt på Commanders angreb, for den bænkede backup Antonio Gibson så væsentlig mere eksplosiv ud, og det var først da han kom på banen, at Commanders for alvor flyttede bolden.
Robinson løb bolden 17 gange for 60 yards, mens Gibson fik 35 yards på sine kun fem løb og tilføjede 18 yards på tre catches.
Bears kunne sagtens have vundet
Bears trænerstab er nødt til at stille sig selv nogle spørgsmål efter dette nederlag. En sejr kunne have sendt Bears på 3-3 efter seks kampe, i stedet er de på 2-4, og slutspillet virker allerede meget langt væk.
Men Bears kunne – og burde nok – have vundet kampen. De havde bolden tre gange indenfor 6 yard linjen og fik 0 point. Læs lige den sætning igen. Hvor var de kaldte løb til Justin Fields? Og hvor var de field goals, der kunne have vundet kampen i et defensivt battle.
Første gang kastede Justin Fields en interception, hvor bolden ramte en Washington-hjelm, poppede op i luften og blev interceptet.
Anden gang de kom indenfor 5 yard linjen var i starten af 2. quarter og her missede Justin Fields et stensikkert touchdown.
Bears blev efterfølgende stoppet på 4. down fra 1eren
Og sidste gang de nåede indenfor 5eren var med 30 sekunder, men her blev receiver Darnell Mooney tacklet på 1eren på 4. down. Se video længere nede.
Carsten Wentz var ringe, men…
…han blev heller ikke hjulpet af sine receivere.
Der var alt for mange bolde som røg gennem hænderne på de spillere, der bliver betalt for at gribe dem. Hans eneste solide våben var “Scary” Terry McLaurin, mens resten af receiverne alle tabte en eller flere bolde.
Det største kiks stod Curtis Samuel for, da Carson Wentz leverede en fantastisk bold ned gennem midten af Bears’ opdækning, men Samuel mis-timede sit hop og fik hænderne sat helt forkert, så bolden røg gennem fingrene på ham. I stedet for et touchdown, måtte Washington punte.
Wentz’ stats for aftenen var næsten pinlige: 12 af 22 for 99 yards – hans laveste i karrieren. Washington havde bolden 5 minutter mindre end Chicago, de konverterede blot 2 af 11 tredje downs, og havde næsten halvt så mange yards (214 mod 392), og alligevel vandt de 12-7.
Analytics eller sund fornuft?
Det synes at være et tilbagevendende spørgsmål, om man skal stole på statistikken og de kloge herrer med regneark, eller stole på sin mavefornemmelse og spille gammeldags football. Førstnævnte var ved at koste Washington sejren.
For det første gik de efter to, da de scorede touchdown til 12-7. Og missede. Hvorfor ikke bare sparke et extra point og komme foran med 6 i en defensivt præget kamp?
Og så med to et halvt minut igen stod Washington på Bears’ 30-yard linje foran 12-7. Et field goal kunne bringe dem foran med 8, og så ville Washington med garanti være sikret overtid.
Et brændt field goal ville give bolden tilbage til Bears på 38-yard linjen uden timeouts og bagud med fem (ikke seks). Mens et punt kunne sende bolden ud på måske 10 eller 5 yard linjen, og som minimum ville give et touchback og bolden til Bears på 20eren.
Du kunne også gå efter den (på 4. down og 4). Misser du får Bears bolden 30eren, får du den, er kampen afgjort.
Jeg synes den absolut værste beslutning, Washington kunne tage, var at sparke et field goal. Og ganske rigtigt, Joey Slye missede. Bears fik bolden på 38eren og var kun 62 yards fra et touchdown. De kom umådeligt tæt på, og havde de scoret, behøvede de ikke engang sparke et extra point for sejren. Men Mooney missede det vindende catch.
To elendige offensive linjer
Justin Fields og Carson Wentz er nu de to mest sackede quarterbacks i NFL. Faktisk kæmpede de to nærmest torsdag om at blive den mest sackede i ligaen. Wentz kom op på 22 i sæsonens seks kampe først, men da kampen var slut var Fields på 23. Eller lige under fire pr. kamp.
Meget af det hænger selvfølgelig på de to quarterbacks, hvor især Fields har en tendens til at holde på bolden for længe. Men det hænger lige så meget på utroligt ringe offensive linjer. Vi var godt klar over inden sæsonen, at Bears offensive linje måske var den ringeste i NFL, men ikke at Commanders fem forreste er så elendige.
Det allervigtigste for en offensiv linje er kontinuitet, og det har Washington ikke haft. Faktisk satte de den sjette forskellige kombination i seks kampe på banen torsdag nat.
