2 Randy Moss
“The Freak” var kendt for sin utrolige fart, evnen til at lave spektakulære spil og til at hoppe højt op og gribe bolden over modstanderens udstrakte arme. Skete det, var man blevet “Mossed”.

Han scorede 157 touchdowns i sin karriere – næstflest af alle receivere i NFLs historie – og kastede sågar også to touchdowns i karrieren.
Han begyndte karrieren i Mnnesota og havde en vanvittig rookie-sæson, hvor han greb 17 touchdowns og hjalp Vikings i NFC-finalen, hvor de dog tabte til Atlanta Falcons og Morten Andersen.
Efter Vikings røg Moss videre til Raiders uden større succes, men den kom i den grad, da han skiftede til New England Patriots. I klubbens ubesejrede sæson (indtil Super Bowl mod Giants) i 2007 greb han 23 touchdowns. NFL-rekord en enkelt sæson, der stadig står.
Moss revolutionerede positionen med sin evne til at gribe dybe bolde eller tage korte catches og score fra hvor som helst på banen. Hans eksplosive spillestil og karismatiske personlighed gjorde ham til en fanfavorit og en af de mest frygtede receivere i ligaen. .
Han blev udvalgt til seks Pro Bowls og var All-Pro fem gange. Han blev optaget i Pro Football Hall of Fame i 2018 og arbejder nu som NFL-ekspert.