Miami Dolphins spilleren Tyreek Hill er tæt på at slå legendes store rekord.

Der var mange, der troede, at Tyreek Hill ikke ville passe ind i Miami Dolphins angrebet med Tua Taguvailoa som quarterback.

Men Tyreek Hill har spillet 9 kampe, og han har grebet 76 bolde og scoret tre touchdowns. Han har lige nu 1104 receiving yards, hvilket er flest nogensinde i NFL’s historie efter ni kampe.

Hvis Tyreek fortsætter med at få det samme antal receiving yards pr. kamp, så ender han sæsonen med 2.085 receiving yards.

1.964 receiving yards lyder den nuværende rekord på, som der er sat af Calvin “Megatron” Johnson i 2012-sæsonen for Detroit Lions.

Men man skal huske på, at Calvin satte rekorden på 16 kampe, mens Tyreek har 17 kampe til at slå rekorden med. På 16 kampe vil Tyreek have 1.962 receiving yards, hvilket er 2 yards færre end Calvin. For at slå rekorden skal Tyreek have 122,9 yards pr. kamp i Dolphins sidste otte kampe i grundspillet.

Stor hæder indenfor rækkevidde

Men det har ikke været nemt for Tyreek.

Hans quarterback Tua Taguvailoa har uheldigvis fået to hjernerystelser, selvom Dolphins påstår, der kun var tale om en enkelt.

Men når Tua spiller hele kampen, har Dolphins endnu ikke tabt. I følge sportssiden ESPN har Tua Tagovailoa, den bedste rating i år af alle quarterbacks på 80,2 ud af deres skala, der går op til 100.

Jeg kan godt se Tyreek slå Calvin Johnson’s rekord, hvis Tua ikke bliver skadet igen, og Tyreek selv kan holde sig skadefri. Hvis han slår rekorden, kan jeg godt se Tyreek Hill vinde offensive player of the year titlen også.

Faldt i draftren

Tyreek Hill er 28 år gammel. Han har spillet amerikansk fodbold på Ohio State University, som der gennem historien har produceret mange wide receiver talenter. 

Han faldt ned til femte runde i 2016 draften, efter hans daværende kæreste sagde, at han havde angrebet hende, hvor han blev valgt af Kansas City Chiefs.

Spillere som: Corey Coleman, Will Fuller, Josh Doctson og Laquon Treadwell, blev draftet før Tyreek, men ingen af dem har slået til eller fået den succes, den lynhurtige receiver har opnået.

I hans rookie sæson havde han blot 593 receiving yards, men efter det gik det stærkt, og nu er han en af de bedste (hvis ikke den bedste) wide receiver i NFL.

Hvis du vil læse mere om, hvordan han blev tradet til Dolphins, så læs den her artikel.