De fleste fans går ind i sæsonen med stor optimisme, men nu er det tid til at pille lidt af den optimisme væk. Her er grundene til, at lige præcis dit hold skuffer i år.
Alt ser bedre ud i år!
Sådan tænker vi næsten alle om vores hold. Alle sidste sæsons problemer er blevet addresseret, og alle de nye spillere slår selvfølgelig igennem i år. Det er desværre sjældent sandheden, og alle hold har udfordringer der skal overkommes. Kun ganske få hold formår at udbedre svaghederne, og vil så bruge hele næste offseason på at glemme problemerne.
Herunder har jeg gennemgået alle 32 hold og givet en grund til, at lige præcis dit hold fejler. I går fortalte jeg dig, hvorfor dit hold vandt, og hvis du ikke er enig, så bare husk, at jeg selvfølgelig hader dit hold meget mere end de andre hold. God NFL-sæson!
Arizona Cardinals: Den defensive linje
I årevis har Calais Campbell domineret på Cardinals’ defensive linje. Nu er han skiftet til Jacksonville Jaguars, og han har efterladt et gabende hul. Ingen af Cardinals’ defensive linjefolk har et imponerende niveau. Frostee Rucker er erfaring og en leder, men over middel er han ikke. Samme middelmådighed kan beskrive Corey Peters, Josh Mauro og Rodney Gunter, som ikke burde have så bærende rolle. Cardinals’ største håb er sidste års førsterundevalg, Robert Nkemdiche, der dog var en stor skuffelse i sin rookiesæson. Hvis ikke du har en defensiv linje, kan resten af forsvarets stjerne få svært ved at funkle.
Atlanta Falcons: Den svære toer
2016 føltes bare som Falcons’ år. Deres angreb var historisk godt, og de var flyvende igennem slutspillet. Helt ind til fjerde quarter i Super Bowl… Det er bare svært at rejse sig efter sådan en fiasko. Derudover skal Kyle Shanahans erstattes, og sidste år var hans ligaens bedste offensive strateg. Det er ikke let. Forsvaret er heller ikke uden spørgsmålstegn, selvom der er potentiale. Dontari Poe er hentet ind, men at han skulle fikse alle Falcons’ problemer mod løbet er optimistisk. Næsten samtlige spillere blandt deres forreste syv har deres største styrker mod kastet. Falcons skal – ligesom Panthers skulle i 2016- forsøge at lave den svære toer.
Baltimore Ravens: Joe Flacco
Folk blive nødt til at se udover det fornemme slutspil, Flacco havde, da Ravens vandt Super Bowl. De sidste år har han været blandt ligaens dårligste quarterbacks, og det er svært at se, et skadesplaget Ravens-hold kan bære Flacco. Holdet har allerede mistet på den høje side af 10 spillere, der kunne have haft en rolle i år. Det efterlader et meget ungt forsvar og et voldsomt talentfattigt angreb. Forsvaret skal trække store veksler på uprøvede spillere som Brent Urban, Matt Judon, Kamalei Correa, og prædikatet som “et af ligaens bedste forsvar” kan blive svært at opnå. På angrebet er der betydelige mangler på samtlige offensive positioner, og det virker bare ikke som Ravens’ sæson.
Buffalo Bills: Tyrod Taylor er chanceløs
Først og fremmest er det svært at skuffe, når holdet har smidt et hav af spillere på porten og tydeligvis er ligeglade med 2017. Dog kan det blive rigtig grimt, da et hold sjældent har solgt deres quarterbacks chancer så åbenlyst som Bills i år. Det er tydeligt, at holdet ikke tror på Tyrod og nægter at tilpasse angrebet til hans styrker. Ud er røget nærmest alle dybe trusle – et område hvor Taylor er udmærket. Ind er kommet en masse slotreceiver-typer, som skal gribe bolden over midten – et område hvor Taylor har problemer. Tyrod kan godt starte i ligaen, men det kræver det rigtige talent omkring ham. Bills virker bare til at lede efter den hurtigste undskyldning for at bænke ham. Det kan kun gå galt. Fun fact: Holdet har den fjerde ældste startopstilling, selvom de tydeligvis kigger mod fremtiden. Virker ikke ideelt.
Carolina Panthers: Kasteforsvaret og offensive tackles
Hos Panthers er der spørgsmålstegn på begge sider af forsvaret. Lad os starte på angrebet, hvor jeg i går udpegede Panthers’ offensive linje som hovedårsagen til at god sæson. Den grund kom med et stort men – de to offensive tackles. Matt Kalil er hentet til som venstre tackle, og højre tackle bliver uprøvede Daryl Williams. Det er ikke en god tackle-duo, og det bestemt usikkert, om de kan undgå at spolere linjen. På forsvaret er jeg bange for kasteforsvaret. Udover at cornerback-gruppen er ganske ung, er det noget så vigtigt at få pres på quarterbacken i nutidens NFL, og der er jeg ikke solgt på Panthers’ pass rushere. Julius Peppers og Charles Johnson er oppe i årene og har ikke samme eksplosivitet til at skabe sacks. Mario Addison er bedste pass rusher, men han er ikke dominerende. I en division med Matt Ryan, Drew Brees og Jameis Winston kan det give problemer.
Chicago Bears: Ingen receivere
Et løbeangreb kan kun tage dig et stykke af vejen i nutidens NFL. Du skal være i stand til at kaste bolden, og det ser ikke godt ud på den front i Chicago. Tvivlsomme Mike Glennon får chancen på quarterback, og selvom han ikke er nogen god spiller, har han også svære vilkår. Efter Cameron Merediths skade er Bears’ receiver-gruppe blandt ligaens tre dårligste. Kevin White, der blev valgt højt i 2015-draften, har pga. skader ikke indfriet potentialet, og det virker tvivlsomt, om det nogensinde sker. Til at komplementere ham skal Kendall Wright, Markus Wheaton eller det, der er værre, gribe boldene. Yikes.
Cincinnati Bengals: Den offensive linje
Seattle har ikke længere den dårligste offensive linje i NFL! Den ære tilfalder i min optik Bengals i år. Hold nu op en sørgelig samling. Clint Boling er en over middel guard, men de to tackles, Cedric Ogbuehi og Jake Fisher har begge set dårlige ud i deres første to sæsoner. Center Russell Bodine er blandt ligaens absolut dårligste, mens guard Trey Hopkins er helt uprøvet i NFL-sammenhæng. Med en Andy Dalton, som ikke er så god til at agere under pres, er det opskriften på en offensiv storskuffelse. Alle de mange fine våben, som Bengals har forsøgt at hente, får svært ved at komme til sin ret.
Cleveland Browns: Forsvaret for ungt
Det går den rigtige vej i Cleveland, men hvis man kigger ned over forsvaret er det stadig ikke nogen blændende samling. Den indvendige defensive linje er ikke imponerende udover Danny Shelton, der er ude en lille måned af sæsonen. Holdets pass rushere er meget unge, og meget hviler på Myles Garrett, der skal blive en stjerne meget hurtigt, hvis det ikke også skal helte der. Linebacker gruppen er fint besat, men har ingen dybde bag Kirksey og Collins. Bagkæden af forsvaret er det mest tvivlsomme, og cornerback-gruppen bør blive en åbenlys svaghed i år. Mange af spillerne er unge, og det lover godt for fremtiden, men i år ligner forsvaret stadig en hæmsko for holdet.
Dallas Cowboys: Manglende forsvarstalent
Der er lidt spørgsmålstegn på den offensive linje foran Dak Prescott, men forsvaret er, hvor Cowboys kan komme i problemer i år. Der er simpelthen bare ikke meget talent, og holdet er plaget af et hav af skader og karantæner. Sean Lee og Byron Jones er til at stole på, derefter ser det trist ud. Den defensive linje skal håbe på noget stort fra DeMarcus Lawrence, der skuffede stort i 2016, og rookie Taco Charlton, som jeg ikke har stor fidus til. Linebacker gruppen har jeg ikke meget håb for i år, og de unge defensive backs Chidobe Awuzie og Jourdan Lewis har været hårdt plaget af skader. Rod Marinelli skal udrette endnu større mirakler, end han gjorde i 2015, hvor forsvaret også overpræsterede i forhold til talent.
Denver Broncos: Den defensive linje
Det er mægtig fint at have fantastiske quarterbacks og pass rushere til at stoppe kastet. Men hvad hjælper det, hvis modstanderen bare kan pløje bolden op igennem midten, fordi den indvendige del af den defensive linje halter. Derek Wolfe er god, men hans kompagnoner på linjen halter. Jared Crick har store problemer mod løbet, og Domata Peko er slet ikke den samme spiller som for 3 år siden. Hvis forsvaret ikke kan dominere, har Broncos problemer, da angrebet langt fra heller er imponerende. Her er det selvfølgelig quarterback-pladsen, der er problemet, og selvom Siemian har fightervilje, er han bare ikke noget værd at skrive hjem om. Det bliver svært at overkomme problemerne på begge side af bolden for Denver.
Detroit Lions: Elendigt forsvar
Ligesom med Cowboys er forsvaret ét stort spørgsmålstegn. Pass rushet er decideret elendigt, hvis Ziggy Ansah, der har siddet ude det meste af sidste sæson og hele preseason, ikke er tilbage i topform. Den indvendige defensive linje er et godt stykke under middel, og på linebacker ligner Paul Worrilow en starter, og det siger alt om gruppens manglende niveau. Cornerback-gruppen er acceptabel blandt starterne, men dybden er miserabel, og det samme kan siges om safety-gruppen. Hvis alle mand er klar, vil forsvaret måske kun være dårligt. Hvis de får et par skader, vil det være blandt ligaens dårligste.
Green Bay Packers: Forsvaret lader ikke Rodgers vinde
Packers’ forsvar skuffede mig meget sidste år, og jeg havde specielt forventet mig mere af cornerback-gruppen. I år kan forsvaret desværre skuffe igen, da det ikke er blevet nævneværdigt bedre. Davon House er hentet ind på cornerback, og måske vil hans erfaring eliminere lidt fejl, men nogen profil bliver han næppe. Udover spørgsmålstegnene på cornerback er specielt pass rushet en ting, jeg gruer for. Clay Matthews’ niveau er faldet en del de sidste par år, og Nick Perry kan meget vel have været et one-hit-wonder sidste år. De indvendige linebackere er også godt under middel, og holdet vil formentlig prøve at skjule de problemer ved at benytte safeties som linebacker. Spændende, men ikke ideelt. Jeg har svært ved at se, hvordan der her angreb begrænser de gode angreb i ligaen.
Houston Texans: Tom Savage
Case Keenum, T.J. Yates, Ryan Fitzpatrick, Ryan Mallett, Brian Hoyer, Brandon Weeden, Brock Osweiler og nu Tom Savage… Listen af startende quarterbacks i Houston tilbage til 2014 er noget af det mest sørgelige set længe. De har så godt et forsvar, men holdet bliver gang på gang hæmmet af den vigtigste position på holdet. I år er Tom Savage starter, og jeg beklager, men der er intet, der tyder på, at han bliver vendepunktet. Måske er det Deshaun Watson, som man valgte i første runde, men han var langt fra imponerende i preseason.
Indianapolis Colts: Alt andet end Andrew Luck
I går var Andrew Luck grunden til, at Colts vinder. Meget simpelt er resten af holdet med få undtagelser en grund til, at holdet vil skuffe. En del af det er skader, men som jeg ser det, er det kun receiverne, den defensive linje og outside linebacker, der ikke er under middel lige nu. Og ingen af de tre positioner er stærkt besat. Derudover er Andrew Luck skadet og misser minimum en kamp fra starten af sæsonen. Meget muligt et par stykker mere. De største problemer vil formentlig opstå på den offensive linje, der er skadesplaget, og hos de bagerste syv på forsvaret. Linebackerne er tæt på NFLs dårligste, mens holdets defensive backs er meget hårdt ramt af skader og næsten kun har dårlige eller ukendte spillere tilbage.
Jacksonville Jaguars: Blake Bortles er starter
Nope, nope, nope. Så længe Bortles er starter, nægter jeg at tro på succes hos Jaguars. Ligesom sidste år er de min favorit til divisionens sidsteplads, og det er ikke fordi, at de ikke har talent på andre positioner. Nogle gange kan du klare dig med en dårlig quarterback, hvis han ikke smider bolden væk, og dermed tillader resten af holdet at vinde kampen. Desværre viser Bortles gang på gang forfærdelig beslutningstagen, og det ødelægger alle chancer for holdet. Derudover er den offensive linje et overset problem, og det kan gøre det meget svært for den nye runningback Leonard Fournett.
Kansas City Chiefs: Manglende våben på angrebet
Jeg må sige, at det overraskede mig, at Chiefs fritstillede Jeremy Maclin. Ja, hans kontrakt var dyr, og hans 2016-sæson var skadesplaget og deraf dårlig. Men nu står holdet med en af de mest tvivlsomme receivergrupper i NFL. Tyreek Hill er super talentfuld, men sidste år viste han stadig ikke meget som receiver i NFL. Håbet er, at han udvikler sig, men hvem er alternativerne på receiver? Chris Conley og Albert Wilson er bestemt ikke imponerende. Derudover er Spencer Ware skadet, og alt presset er nu på rookie Kareem Hunt. Selvom angrebet ikke skal bære Chiefs, så er det godt nok en speget samling våben, og det er bekymrende.
Los Angeles Chargers: Den offensive linje kollapser
Quarterback, receivere, tight ends, runningback, cornerbacks, pass rushere. Alt sammen har Chargers i høj grad. Men det hjælper bare ikke, hvis de store drenge på linjerne bliver domineret. NFL vindes i skyttegravene, og både Chargers’ offensive og defensive linje er yderst skrøbelige. Skaderne på den offensive linje er allerede begyndt, og det har tvunget de højst tvivlsomme Spencer Pulley og Kenny Wiggins til at starte. Den defensive linje er ligeledes et spørgsmålstegn med aldrende Brandon Mebane og skuffende Corey Liuget. Der er virkelig ikke råd til skader eller individuelle kollaps.
Los Angeles Rams: Jared Goff
Han blev valgt først af alle i sidste års draft, og derfor er forventningerne selvfølgelig høje. Desværre var Goff noget så forfærdelig i sin første sæson og var ligaens dårligste quarterback. Angrebet omkring ham – både talent og system – er formentlig en del bedre i år, men det er svært at forvente, at Goff pludselig rykker sig fra decideret elendig til bare en middel quarterback. Det har været et par opløftende momenter i preseason, men der har været lige så mange forfærdelige beslutninger og kast. Jeg håber på det bedste, men ligesom med Bortles, skal jeg se det, før jeg tror det.
Miami Dolphins: Ingen kan dække op
Jay Cutler er quarterback, og det er rigeligt bekymrende for mig, men derudover fortjener forsvaret noget kritisk belysning. Jeg er ikke ret tryg ved Dolphins’ linebackere og cornerbacks i opdækningen. Cornerback Byron Maxwell er umiddelbart deres største navn, men hans startplads er tvivlsom efter en skuffende preseason. Xavien Howard skal tage et stort skridt i den rigtige retning, hvis ikke Dolphins skal have problemer på cornerback. Blandt holdets linebackere er der nogle solide spillere mod løbet, men både Kiko Alonso og Lawrence Timmons har problemer mod kastet. Både ydersiden og midten af banen ser således sårbar ud, og jeg forudser store problemer for Dolphins’ forsvar.
Minnesota Vikings: Den offensive linje
Vikings startede 5-0 sidste år og missede slutstpillet… Den helt store årsag var, at skader væltede ned over den offensive linje i sådan en grad, at den simpelthen faldt fra hinanden. Den var dårlig før skaderne, men det blev umuligt at spille angreb efter skaderne. I år har man derfor forsøgt at undgå en lignende sæson, men det er stadig usikkert, om det er lykkedes. De indvendige tre på linjen er ikke specielt imponerende med middelmådige Nick Easton, rookie Pat Elflein og aldrende Joe Berger. Holdet forsøgte primært at forstærke sig på tackle, men Riley Reiff skal skifte fra højre til venstre tackle og har været skadet hele preseason. Højre tackle Mike Remmers er brugbar og bedre end sidste års højre tackle, han blive ikke en decideret styrke. Det er meget nyt på linjen, men er det blevet markant bedre?
New England Patriots: Manglende pass rush
For nogle måneder siden så Patriots næsten usårlige ud, men preseason har været lidt hård ved The Brady Bunch. Her er det specielt evnen til at komme efter quarterbacks, der kan blive problematisk. I løbet af august har holdet sagt farvel til Rob Ninkovich, Kony Ealy og Derek Rivers, og selvom ingen af dem er fremragende er dybden såret. Tilbage har Patriots stort set kun dygtige Trey Flowers. Modsat ham skal rookie Deatrich Wise starte med hjælp fra nyerhvervelsen Cassius Marsh – det er ikke skræmmende. Til sidst må man ikke undervurdere Julian Edelmans skade. Patriots har nok våben til stadig at være virkelig gode på angrebet, men Edelman var meget vigtig.
New Orleans Saints: Stadig intet forsvar
Nick Fairley ude hele året, Delvin Breaux ude det halve af sæsonen, Manti Te’o meget muligt starter. Nope, jeg stoler stadig ikke på Saints’ forsvar. Middelmådighed ville ellers være nok til, at Brees kunne bære, men igen, igen ligner forsvaret noget makværk. Cameron Jordan er blændende på den defensive linje, men Alex Okafor på den anden side bør ikke være en sikker starter i denne her liga. Sheldon Rankins har potentiale på defensive tackle, men resten af deres indvendige defensive linje er dårlig. Linebackerne er 8 spillere på næsten samme niveau, men desværre er middelmådige A.J. Klein bedst af de otte, og så går det ellers ned ad bakke derfra. Der er lidt mere talent blandt de defensive backs, men med Breauxs skade ligner cornerback-gruppen stadig en svaghed. Det er lugter af endnu en sæson med “Drew Brees mod verdenen”.
New York Giants: Eli Manning, O-line og løbeangrebet
Forsvaret er godt, de offensive våben er gode, men derefter er resten af angrebet skidt. Den offensive linje er noget decideret skrald, hvis man ser bort fra Weston Richburg og Justin Pugh, runningback-gruppen er måske noget nær den mest usexde i NFL, og Eli Manning er stadig en i bedste fald middelmådig quarterback. Og ikke nok med al den jammerlighed, så ser jeg ikke det store potentiale for overraskelser. Eli er, hvad han er efterhånden. Tålelig – men ikke noget særligt. Ereck Flowers, Bobby Hart og John Jerry er ikke “unge talenter” mere, de er spillere der gennem nogle år har været dårlige. Paul Perkins har mest potentiale til at overraske på angrebet, men han ligner ikke en spiller, hvor man smider opsparingen på et gennembrud.
New York Jets: Umuligt at skuffe
Konceptet er ikke så velegnet, når der absolut ingen forventninger er til det givne hold. I år er det Jets. Holdet kan som helhed ikke skuffe, og de eneste spillere, jeg har forventninger til, er Leonard Williams og Muhammad Wilkerson. Det er to virkelig dygtige defensive linjemænd, men det er formentlig svært at være fuldstændig motiverede med den sørgelige samling af talent omkring dem.
Oakland Raiders: Deres midterakse på forsvaret
Derek Carr er nok lidt overvurderet, og de vandt lidt flere tætte kampe end de burde sidste år, men den helt store grund til, at Raiders skuffer i år, er deres forsvar. Det er godt nok ikke en imponerende gruppe, når man kommer forbi Khalil Mack og Bruce Irvin. De defensive linjefolk er højst middelmådige undtagen Mario Edwards, der kommer tilbage fra sidste års skade. Deres linebackere er nok ligaens dårligste, og der er mange dårlige linebacker-grupper i NFL. Derudover er deres secondary yderst tvivlsom hvilket eksemplificeres med at T.J. Carrie er starter. Den dyrtkøbte cornerback Sean Smith har været en kæmpe skuffelse siden sin ankomst, og dybden er skrækkelig på både safety og cornerback. Raiders’ angreb kan blive tvunget til at score absurd mange point i år.
Philadelphia Eagles: Angrebet udvikler sig ikke
Mange er vilde med Carson Wentz, og han havde da også en rimelig rookiesæson. Men der grund til bekymring. Når en quarterbacks teknik falder så voldsomt fra hinanden, som den gjorde i anden halvdel af 2016, er det problematisk. Forhåbentligt har han fikset det, men der er ingen garanti for stor udvikling hos Wentz, synes jeg. Udover Wentz er det største problem runningback-pladsen, hvor LaGarette Blount ligner “starteren”, men også ligner en spiller som passer meget dårligt i det udvendige og zonetunge løbeangreb. Efter ham står 33-årige Darren Sproles, unge Wendall Smallwood og rookies Corey Clement og Donnel Pumphrey. Ikke en gruppe jeg er særligt skræmt af. Jeg er ikke sikker på, at angrebet bliver mere end gennemsnitligt med en ung quarterback og et usikkert løbeangreb.
Pittsburgh Steelers: Bagkæden på forsvaret
Som Steelers-fan, er det klart, at Steelers ikke kan skuffe.
Spøg til side, så går bagenden af Steelers’ forsvar ind til sæsonen med en lang række spørgsmålstegn. Sidste års solide starter Ross Cockrell er blevet smidt på porten pga. ønsket om mere mandsopdækning. Han er blevet erstattet af Joe Haden, der de sidste to år har været ganske ringe hos Browns. William Gay er måske også på vej ud af startopstillingen, da han har tabt pladsen til upåagtede Mike Hilton. Bagkædens leder Mike Mitchell kæmper med småskader og missede hele preseason. De to sikreste kort er måske de to yngste i form af andetårsspillerne Artie Burns og Sean Davis, og ingen af dem har vist sig som mere end gennemsnitlige endnu. Den gruppe skal hurtigt finde noget synergi, hvis ikke de skal holde holdet tilbage.
San Francisco 49ers: Talentmangel
Det er ikke fordi, at 49ers reelt kan skuffe i år. Der er langt tilbage fra sidste års lavpunkt, og det skal foregå skridt for skridt. Man vil helst se udvikling på begge sider af bolden, men vi må være ærlige. Når man ser på 49ers’ hold, mangler der talent over hele linjen. Quarterbacken er en midlertidig, under middel løsning. Receiverne er ganske ringe udover erfarne Pierre Garcon. Den offensive linje har adskillige huller – specielt indvendigt. På forsvaret er det i særdeleshed bagkæden, der ser usikker ud, og cornerback-gruppen er næsten uden undtagelse spillere, der nok burde være backups i år. Men som sagt, en skuffelse er næsten ikke muligt, så vi krydser fingre for Shanahan og Lynchs første sæson.
Seattle Seahawks: Wilson skal løbe for livet
At et hold så talentfuldt som Seattles kan sende en så pauvre offensiv linje på banen for, gud ved hvilket år i træk. Luke Joeckel og Mark Glowinski er holdets guards, og det må betegnes som ringe. Men alligevel er de to tackles endnu dårligere end de to guards. Germain Ifedi og Rees Odhiambo har fede navne, men på banen er det to dårlige undskyldninger for offensive linjemænd. Vi kan krydse fingre for udvikling fra Ifedis side, han er trods af sidste års førsterundevalg, men jeg er skeptisk. Han burde nok spille guard, hvor han bruge sin fysik bedre og ikke bliver udstillet på sin manglende fart. Det ligner endnu en sæson, hvor Russell Wilson skal brillere med ugentlige Houdini-numre for at overleve.
Tampa Bay Buccaneers: Den offensive linje sælger Winston
Jameis Winston ssender lidt for often en upræcise bolde afsted og lave hasarderede beslutninger. Den vane skal han gerne af med, men jeg frygter, at det kan blive svært bag Tampas offensive linje. Udover Ali Marpet i midten, er det en usikker samling. Demar Dotson er tålelig på højre tackle, men venstre tackle, Donovan Smith, skal til at stramme ballerne. J.R. Sweezy skal til at bevise, at han er den kontrakt værd, som han fik inden sidste sæson. Han var skadet hele sæsonen, og hvis vi skal være ærlige, var kontrakt allerede tvivlsom pga. Sweezys middelmådighed inden. Kevin Pamphile er sidste starter på linjen, og det virker heller ikke ideelt. Den OL kan blive en kæmpe hæmsko for Winston, der elsker at holde længe på bolden og kaste dybt. Til sidst springer jeg lige til cornerback-gruppen, som jeg også er alvorligt bange for, hvis ikke Vernon Hargreaves tager et stort spring.
Tennessee Titans: Forsvaret ikke forbedret
Angrebet har fint med potentiale, men hvad nytter det, hvis forsvaret ikke kan følge med. Det er frygten i Tennessee, der har en lang række gennemsnitlige spillere, men mangler forsvarsprofilerne, der kan gøre forskellen. De har Jurrell Casey og til dels Brian Orakpo, men derefter er det ganske profilløst. Og desværre er der en del af positionerne ikke umiddelbart stjernepotentiale. Holdet har gevaldigt brug for, at Kevin Byard på safety bliver en profil og samtidig skal den unge duo med LeShaun Sims og Adoree’ Jackson hurtigt udvikle sig. Hvis ikke, ligner forsvaret noget, der vil være solidt, men bare ikke helt godt nok til årets forhåbninger.
Washington Redskins: Ingen åbenlyse styrker
Redskins er et solidt hold på mange punkter, men jeg leder efter en rød tråd og en styrke, der kan sikre holdet nok sejre. Angrebet er okay med rimelige Kirk Cousins, en god offensive linje, fine våben, men en under middel runningback. Alt i alt en lidt over gennemsnittet enhed. Forsvaret har et par gode spillere i Preston Smith og Josh Norman, men det har også en lang række kedelige, gennemsnitlige spillere. Alt i alt en lidt under middel enhed. Det summerer op til et gråt, gennemsnitligt hold, der ikke rigtigt har nogle styrker, som jeg ser det. Holdet er bare “ok”. I NFL giver det ofte problemer, hvis du ikke har en pålidelig måde at vinde kampe på.
