De fleste fans går ind i sæsonen med stor optimisme, og i år vil lige præcis dit hold overraske. Selvfølgelig har du ret, og her får du hovedårsagen til, at dit hold vinder mange kampe i år.


I år bliver året!
Sådan tænker vi næsten alle om vores hold. I år vil vores hold gå mod bedre tider og overraske alle de tvivlere, der har ytret sig i offseason. Du har selvfølgelig ret, og jeg giver her den primære grund til, at dit hold vil overraske alt og alle. Eller jeg prøver i hvert fald – undskyld Jets-fans.
I morgen tager jeg nej-hatten på og fortæller dig, hvorfor dit hold vil skuffe, men jeg tager selvfølgelig fejl i morgen, og det er denne artikel, der er vigtigst! Held og lykke i sæsonen.
 
 Arizona Cardinals: Carson Palmer finder 2015-formen
I 2015 var Cardinals i NFC-finalen, og i den sæson præsterede båden forsvaret og angrebet langt bedre, end hvad tilfældet var i 2016. Forsvaret kan måske genfinde lidt af 15-formen, men det hele står og falder med Carson Palmer. I 2015 var han en legitim MVP-kandidat, men sidste år lignede han i lange perioder en mand, der havde ramt aldersmuren. Hvis ikke Palmer kan få lidt kraft og præcision i den arm igen, vinder Cardinals ikke. Hvis han gør, er Cardinals et giftigt hold med adskillige fremragende spillere på begge sider af bolden.
 Atlanta Falcons: Steve Sarkisian viser sig værdig
Ja, Kyle Shanahan dummede sig i Super Bowl, men set over hele 2016-sæsonen, var Falcons-angrebet simpelthen mesterligt orkestreret. Angrebet får svært ved at nå helt samme højder, men mindre kan nok også gøre Falcons til en af favoritterne. Det er her, at den nye offensive koordinator, Steve Sarkisian, skal vise sig værdig. Han skal få angrebet op på et højt niveau igen i år, ikke nødvendigvis Shanahan-niveau, men angrebet skal kunne dominere igen. Hans filosofi minder om Shanahans, og han har stadig alle de samme spillere, så opgaven er bestemt realistisk.
 Baltimore Ravens: Den defensive linje
Den defensive linje er opskriften på succes i Baltimore i år. Den bomstærke duo med Brandon Williams og Michael Pierce kan blive modbydelig at løbe bolden mod, og tilfører man den talentfulde blanding af Brent Urban, Chris Wormley, Willie Henry og Carl Davis har man en linje, der kan hurtigt kan komme til at dominere mange hold. Og som man siger, football vindes i skyttegravene.


 Buffalo Bills: Vinder ikke
Beklager, men der er bare ikke meget at komme efter med Buffalo Bills. Hvis man skal pege på noget vil det selvfølgelig være løbespillet. Eric Wood, Richie Incognito og Cordy Glenn er en dygtig trio på den offensive linje, og det kan måske give løbespillet og fremragende LeSean McCoy plads i nogle kampe. Modstanderne vil ikke dog næppe respektere kastespillet, og Bills-forsvaret er ganske talentfattigt. Det kan gøre det meget svært at løbe bolden, og forventninger herfra er ikke store i år.
 Carolina Panthers: Den offensive linje
Jeg er af den overbevisning, at Panthers kan rejse sig fra en skuffende 2016-sæson, men jeg kigger specielt mod én positionsgruppe, der skal forbedre sig. Den offensive linje var velspillende i 2015, men faldt sammen sidste år. Det er specielt de tre indvendige spillere, Ryan Kalil, Andrew Norwell og Trai Turner, der er blændende, og det er deres dominans, der skal trække det offensive tog. Hvis de ellers bliver komplementeret af rimeligt spil fra de to offensive tackles (langt fra givet), ser jeg det dominerende løbespil vende tilbage med Jonathan Stewart og Christian McCaffrey, hvilket vil give plads til Newtons farlige angreb ned ad banen.
 Chicago Bears: De to linjer
Der er ikke meget spændende bagerst i Bears’ forsvar eller blandt angrebets våben. Heldigvis kan man komme langt, hvis man kan dominere i skyttegravene, og her er Bears heldigvis udmærket stillet. Den indvendige del af den offensive linje med Josh Sitton, Cody Whitehari og Kyle Long er svær at finde i ligaen, og det kan hjælpe Jordan Howard mod endnu en stærk sæson. På den defensive linje er specielt Akiem Hicks dygtig, mens Eddie Goldman er tilbage fra skade og klar til at bygge videre på en lovende rookiesæson. Derudover har holdet et par fornuftige pass rushere i Leonard Floyd og Wllie Young. Hvis Bears kan præsterer på linjerne, kan de overraske mange hold.
 Cincinnati Bengals: De offensive våben
Bengals’ forsvar bliver formentlig lidt over gennemsnittet, som det har været den sidste håndfuld år. Men det, der skal gøre forskellen for Bengals, er de offensive våben. I 2015 havde Bengals en god samling af fornuftige våben omkring Andy Dalton, og angrebet som helhed præsterede strålende i 12-4-sæsonen. Den opskrift forsøger man at replikere med tilgangene af talenterne John Ross og Joe Mixon samt en forhåbentlig skadesfri Tyler Eifert. Hvis alle disse våben får lov at folde sig ud, kan Bengals overraske.
 Cleveland Browns: Den offensive linje
Browns har ikke mange store styrker endnu, men den offensive linje har kvalitet til at give alle modstandere problemer. Den fremragende venstre tackle, Joe Thomas, har endelig fået nogle gode legekammerater, og sammen med Joel Bitonio, J.C. Tretter og Kevin Zeitler har Browns pludselig fire gode offensive linjemænd. Hvis de kan finde storspillet frem, har Hue Jackson vist en evne til at få meget ud af løbespillet, og derudover vil rookiequarterback DeShone Kizer få optimale arbejdsbetingelser. Det kan gøre Browns-angrebet ganske habilt allerede i år.
 Dallas Cowboys: Dak Prescott
Jeg var stædig på “Team Romo” sidste år, da jeg ikke mente, at Cowboys havde chance for at vinde Super Bowl med Prescott. Det betyder dog ikke, at jeg ikke synes, at Prescotts rookiesæson var meget imponerende – det var den! Men i år får han sin virkelige test. Forsvaret ligner ikke noget holdbart, den offensive linje har gennemgået to ændringer og Ezekiel Elliott har måske karantæne i seks kampe. Hvis Cowboys skal gentage sidste års succes, skal Prescott selv ud og vinde kampene for Cowboys. Jeg glæder mig til at se, om han kan fortsætte mod stjernestatus.


 Denver Broncos: Kasteforsvaret
Du finder ikke en bedre cornerbackgruppe i NFL end Denvers. Når du kombinerer den med habile safeties og et livsfarligt pass rush, har man opskriften på et elite kasteforsvar. 2016-sæsonens lunkne resultater fik folk til at glemme, hvor blændende Denvers’ forsvar – specielt kasteforsvaret – var i deres Super Bowl-sæson. Det er igen i år Denvers største styrke og vejen, hvorpå de kan vende tilbage til slutspillet.
 Detroit Lions: Malker uret med angrebet
For Lions bliver det essentielt, at deres forsvar ikke skal på banen ret meget. Derfor har angrebet en stor opgave med at malke uret med lange angrebsserier. Det har de også filosofien til, hvis de kan få gang i løbeangrebet. Den talentfulde runningback Ameer Abdullah er tilbage, og holdet håber, at han endelig kan holde sig skadesfri, så angrebet ikke bliver endimensionelt. Hvis de kan få løbespillet til at fungere og samtidig fortsætte med de mange korte kast, kan Lions’ angreb måske holde modstanderne fra at score point på den måde.
 Green Bay Packers: Aaron Rodgers
Aaron Rodgers er Green Bay Packers efterhånden. Holdet har ikke samme talentmasse som andre af topholdene, men Aaron Rodgers er et unikum, der er ustoppelig, når han rammer topniveauet. Vi så det sidste år, hvor holdet stod med fire sejre efter ti kampe og ikke lignede et slutspilshold. Så tog Aaron Rodgers skeen i den anden hånd, og førte holdet til 10 sejre i træk og en NFC-finale. Hvis Packers vinder i år, er det fordi, at Rodgers rammer det der absurde niveau, hvor ingen anden quarterback i verden kan følge med.
 Houston Texans: De forreste syv på forsvaret
Nøj, hvor jeg glæder mig til, at J.J. Watt vender tilbage til banen, og det er skræmmende, at han slutter sig til en enhed, der allerede var stærk sidste år. Jadeveon Clowney er bedre end, hvad folk giver ham anerkendelse for. Han er forrygende mod løbet og glimrende mod kaste. Derudover har de Whitney Mercilus, der er virkelig dygtig, Benardrick McKinney, der er en af ligaens bedste unge linebackere, og D.J. Reader så virkelig lovende ud på nose-tackle sidste år. Der er et drabeligt potentiale blandt de forreste syv på forsvaret.
 Indianapolis Colts: Andrew Luck
Der er kun én grund til, at Indianapolis Colts er 1) relevante 2)værd at se på. Og det er Andrew Luck. Holdet er utroligt talentfattigt på næsten alle andre positioner, og det er simpelthen en skændsel, at holdet har kørt talentmassen i bund med så dygtig en quarterback. Nu er Andrew Luck ude fra sæsonstart af, og center Ryan Kelly er også skadet i ca. halvdelen af sæsonen, så ærlig talt, så tror jeg ikke, at vi skal forvente noget af Colts i år. Men hvis de præsterer noget, er det på grund af Luck.
 Jacksonville Jaguars: Blake Bortles bliver bænket
Med Blake Bortles vinder Jaguars ikke noget nævneværdigt, sådan er det bare. Hvis han spiller hele sæsonen, så drafter de igen i top 10, uanset hvor meget talent, der er på resten af holdet. Hvis Jaguars skal overraske/vinde noget i år, så skal Bortles bænkes, og så skal de håbe på mirakler andetsteds fra. Chad Henne er næppe en mirakelmager, og de virker ikke interesserede i Colin Kaepernick, så jeg ved ikke, hvor det skulle komme fra, men én ting tør jeg æde min hat på: Succes kommer ikke med Blake Bortles. Dog kan i lige få et funfact om Bortles.


 Kansas City Chiefs: Trænerstaben
Chiefs’ forsvar er godt, men jeg føler stadig, at trænerstabens evne til at få angreb, forsvar og special teams til at overpræstere en smule vil blive afgørende for holdets succes. Jeg synes, at trænerstaben i 2016 fik noget nær det maksimale ud af alle enheder, og i særdeleshed special teams gjorde en forskel. Angrebet har ikke kvalitet til at være dominerende, og forsvaret er ikke uden huller, men alligevel har man troen på, at begge enheder vil finde måder at få det til at fungere på, og det kan Chiefs takke Andy Reid, Dave Toub og Bob Sutton for.
 Los Angeles Chargers: Kasteforsvaret
Chargers har mange potentielle områder, der kan blive afgørende. Men cornerback/defensive end-kombinationen har et potentiale, der kan gøre Chargers’ kasteforsvar afskyeligt at stå over for. Joey Bosa lignede en kommende all-pro i hans rookiesæson, og makkeren Melvin Ingram er ligeledes en fremragende edge-spiller. Til at udnytte de forcerede bolde, har Chargers Jason Verrett og Casey Hayward på cornerback. Storspillende Hayward førte ligaen i interceptions sidste år, og Jason Verrett har tidligere vist kæmpe potentiale. Hvis alle er skadesfri i år, er det en god opskrift på sejre.
 Los Angeles Rams: Wade Phillips og Sean McVay laver mirakler
Lad os være ærlige her. Jared Goff var helt igennem elendig sidste år. Så elendig, at det er berettiget at være bekymret om, hvorvidt han nogensinde bliver en god NFL quarterback. Det kan godt være, at han bliver det om nogle år, men at skulle vende skuden så drastisk på ét år, ville være overraskende. Derfor skal Sean McVay udrette mirakler, hvis Goff og Rams skal være velfungerende offensivt i år. Samme mirakler er ikke helt nødvendige på forsvaret, men på grund af angrebet, skal forsvaret formentlig være fremragende, hvis holdet skal have succes. Og så godt er talentmassen desværre ikke. Derfor skal Wade Phillips formentlig ligeledes lave mindre mirakler med forsvaret, hvis Rams skal brillere i år. Men lige nøjagtig med Wade Phillips må mirakler bestemt ikke udelukkes.
 Miami Dolphins: Gase laver mirakler med Cutler
Jeg har ikke tiltro til, at forsvaret kan bære Dolphins, så hvis Dolphins skal gøre væsen af sig i år, skal Jay Cutler præstere. Adam Gase har tidligere haft succes med Cutler, og hvis de kan finde melodien igen, er der en solid mængde offensive våben at arbejde med. Runningback Jay Ajayi bliver essentiel, og han skal bygge videre og forbedre en lovende 2016-sæson. Receivertrioen med Devante Parker, Kenny Stills og Jarvis Landry er også mere end habil nok til, at angrebet kan blive solidt, hvis Gase finder det bedste frem i Cutler.
 Minnesota Vikings: Forsvaret dominerer
Vikings’ mest sandsynlige vej til succes er den samme, som fik den til en 5-0 start sidste år. Forsvaret startede som fyr og flamme og lignede en gruppe, der skulle bevise noget. Som offensiven langsomt faldt fra hinanden, og et par skader ramte holdet, faldt niveauet dog. Nu er hele den samme forsvarskerne tilbage, og måske er talentet i år endnu højere på forsvaret. Linval Joseph, Everson Griffin, Danielle Hunter, Eric Kendricks, Anthony Barr, Xavier Rhodes og Harrison Smith er en skrækindjagende samling af talent, og det er bestemt en gruppe, der kan sikre Vikings mange sejre i år.
 New England Patriots: De snyder
ROLIG ROLIG! Det var en joke. Læg faklerne og høtyvene tilbage i skuret. Med den seriøse hat på, har Patriots et fremragende mandskab. Patriots kan vinde på et hav af forskellige måder, men den primære grund til, at Patriots er så skræmmende er selvfølgelig Brady/Belichick-duoen. Brady står i spidsen for et angreb fyldt med profiler som Rob Gronkowski og Brandin Cooks og derudover et hav af forskellige spillere, der alle kan udfylde en rolle. Og ingen optimerer brugen af disse rollespillere bedre end Belichick. Forsvaret er solidt, men Brady og kompagni er selvfølgelig den største grund til, at de igen er favoritter til at vinde det hele.
 New Orleans Saints: Drew Brees
Lidt ligesom med Andrew Luck, føles det ofte som, at Drew Brees er en enmandshær. Saints’ trup er dog langt fra i så dårlig forfatning som Colts’, og selvom forsvaret i New Orleans ikke er til meget hjælp, har angrebet et stort potentiale. Mark Ingram, Adrian Peterson og Alvin Kamara er en god runningback-trio, og på receiverpositionen har holdet den dygtige Michael Thomas. Foran Brees er den offensive linje udmærket, og generelt har den elegante maestro en del strenge at spille på. Det hele står og falder dog med Brees’ sublime evne til at fordele bolden og variere holdets angreb.
 New York Giants: Forsvarsniveauet fra sidste år bevares
Giants investerede stort i forsvaret inden sidste sæson, og det betalte sig. Anført af en stærk defensiv linje og dygtige defensive backs, udviklede defensiven sig sidste år til en af NFLs bedste. De bagerste geledder er intakte med Landon Collins og Janoris Jenkins som de største profiler, og Olivier Vernon, Damon Harrison og Jason Pierre-Paul er tilbage på den defensive linje igen i år. Så selvom angrebet har hentet flere nye våben ind, er det stadig forsvaret, der skal bære de blå G-men.
 New York Jets: De vinder ikke
Med traden af Sheldon Richardson blev deres eneste ikke-under-middel positionsgruppe svækket. Leonard Williams, Steve McLendon og Muhammad Wilkerson er stadig godt på den defensive linje, men derudover er det ufatteligt ringe. Hvis Jets vinder mere end én kamp i år, er jeg positivt overrasket. Jeg beklager, Jets er bare ikke interessante i år. Ses i 2018.
 Oakland Raiders: Den offensive linje
Raiders’ angreb er holdet styrke, men hele angrebet kører igennem den fantastiske offensive linje. De fem store drenge er holdets helt store katalysator, og deres dominans er afgørende for, hvordan Raiders angriber kampene. I år skal de bane vejen for Marshawn Lynch, og han har aldrig løbet bag så dygtig en linje. Det kan potentielt blive brutalt, hvis Lynch får lov til gang på gang at ramme linebackere og defensive backs i fuld fart.
 Philadelphia Eagles: Forsvaret bliver et topforsvar
Et andet NFC East-forsvar, som jeg glæder mig til at se, er Eagles’ forsvar. Sidste år var gruppen solid, men i år kan forsvaret måske tage et skridt op af rangstigen og bliv et topforsvar. Den defensive linje anført af Fletcher Cox indvendigt og Brandon Graham på ydersiden har fået tilført ekstra talent i form af Timmy Jernigan og Derek Barnett. Linebackergruppen er stærk med solide Nigel Bradham og ganske undervurderede Jordan Hicks. Safetyduoen med Malcolm Jenkins og Rodney McLeod er super, og det er kun holdets cornerback-gruppe, der giver anledning til spørgsmålstegn. Her er nyhentede Ronald Darby dog en kærkommen opgradering. For mig er det mere sandsynligt at forsvaret er bærer holdet end, at Carson Wentz spiller et brag af en sæson.
 Pittsburgh Steelers: “The Killer B’s”
Steelers’ forsvar er næppe fantastisk, så taktikken bliver igen i år, at angrebet skal smide så mange point på tavlen, at modstanderens angreb ikke kan følge med. Det er ikke urealistisk, når man har de offensive stjerner, som Steelers har. Quarterback Ben Roehtlisberger er på sine bedste dage blandt ligaens bedste, Le’Veon Bell er ligaens bedste runningback, og Antonio Brown og Martavis Bryant er en dødbringende receiverduo. De bliver sat i scene af en dygtig offensive linje, og i år skal Ben, Bell, Brown og Bryant gå fra “The Maybe’s” til “The Killer B’s”


 San Francisco 49ers: Kyle Shanahan
Sidste år havde Shanahan fremragende spillere at arbejde med hos Falcons, og det udnyttede han fuldt ud. I år er talentmassen noget mere broget, men evnen til at udnytte forsvars svagheder burde være intakt. Derfor kan 49ers angreb meget vel give problemer for flere hold, og spillere som Pierre Garcon og Carlos Hyde kunne meget vel gå fine sæsoner i møde. Shanahan er en offensiv mesterstrateg, og det er aldrig behageligt at stå over for.
 Seattle Seahawks: Et vanvittigt forsvar
Seahawks har ligesom Patriots egentlig flere måder at vinde football-kampe på. Russell Wilson og kompagni på angrebet kan  sagtens være grunden til, at Seattle vinder mange kampe, men som tingene ser ud lige nu, ligner forsvaret noget potentielt altdominerende. Med tilgangen af Sheldon Richardson oppe foran er den defensive linje uden egentlige huller, Bobby Wagner og K.J. Wright er ligaens bedste linebacker-duo, og nede bagved har holdet stadig fremragende Richard Sherman, Kam Chancellor og Earl Thomas. Det er simpelthen uhyggeligt, og for mine penge, er det ligaens på papiret bedste forsvar.


 Tampa Bay Buccaneers: Winston stopper med dumme fejl
Buccaneers har masser af potentiale både offensiv og defensivt, men det største skridt, Bucs kan tage i år, skal komme fra quarterbacken. Winston har bevist sit talent, men han mangler stadig stabilitet og pålidelighed. Præcisionen er svingende og hjerneblødningerne stadig for hyppige. Men husk, at Winston stadig kun er 23 år og på vej ind i sin tredje sæson. Hvis Winston får styr på de ting, kan Bucs’ angreb blive fantastisk med fremragende receivere, gode tight ends og en forhåbentligt skadesfri Doug Martin.
 Tennessee Titans: Løbeangrebet
Hele Titans’ angreb er super spændende i år, og jeg er stor fan af Marcus Mariota, som jeg synes er ganske undervurderet. Men deres angreb går stadig gennem løbet, hvor de med tunge formationer med fullbacks og tight ends forsøger at dominere kampene fysisk. Runningbackduoen med DeMarco Murray og Derrick Henry er virkelig solid og passer perfekt til den fysiske spillestil. Men den vigtigste faktor er den offensive linje, der hurtigt har udviklet sig til en top 5 linje i NFL med fortsat udviklingspotentiale.
 Washington Redskins: Pryor, Reed og Crowder går amok
Redskins har ikke så mange potentielle stjerner, men tre af dem løber rundt og skal gribe bolden fra Kirk Cousins. Det er ganske heldigt, da Redskins elsker at kaste bolden, og Cousins efterhånden er blevet en ganske habil quarterback. Jordan Reed har allerede etableret sig som en top-tight end, mens Pryor først skiftede til wide receiver for få år siden. Inden 2016 havde han kun grebet to bolde i sin NFL-karriere, men alligevel rundede han sidste år 1000 yards uden en reel quarterback i Cleveland. Crowder kan ligeledes se frem til flere bolde i hans retning, da afskeden med DeSean Jackson og Pierre Garcon kan åbne endnu mere op for den vævre receiver. Han er stadig kun 24, og Crowder og Pryor kan være forskellen mellem en god og dårlig sæson for Redskins.

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF SAMME FORFATTER