Derfor skuffer dit hold: AFC

Sidste søndag uden NFL i 2016! Alle glæder sig, men desværre vil nogen hold skuffe, og i denne artikel giver vi et bud på, hvorfor lige præcist dit hold vil skuffe i år.

Husk at dette ikke skal forstås som, at alle hold skuffer, men blot hvorfor alle hold kan skuffe. Bare husk, at jeg selvfølgelig hader lige præcist dit hold.

Baltimore Ravens 
Ja, jeg ved godt, at Ravens var skadesplagede sidste år. Men er der nogen der husker, at de var 1-6 allerede inden Steve Smith, Justin Forsett og i sidste ende Joe Flacco blev skadede? Ja, Suggs blev skadet tidligt, men hvis forsvaret kollapser pga. én skade til en 33-årig outside-linebacker, er der altså dybere problemer end bare skader. Alle forventer, at alt bliver fint fordi, alle de ovennævnte vender tilbage, selvom de alle er over 30 og kommer fra alvorlige skader. Derudover er de nye kræfter selvfølgelig kæmpe forstærkninger. Her tænker jeg selvfølgelig på 33-årige Eric Weddle og 30-årige Mike Wallace, hvor sidstnævnte vel og mærket var elendig i Minnesota sidste år. Folk forventer, at det her hold, der skal bæres af de samme aldrende spillere, der kommer tilbage fra skader, er blevet så meget bedre end 1-6 versionen fra sidste år, og derfor selvfølgelig skal tilbage i slutspillet igen.

Buffalo Bills  
Rex Ryan: “Vi vandt off-season”. Hvis man bare lige glemmer alle skader og karantænerne, så kan vi da godt sige det. Men når de i sæsonen kommer i store problemer netop pga. de skader og karantæner, så husk, at Bills i det mindste har vundet noget i år. Udover alle de skader og karantæner, skal vi huske, at Rex Ryan sidste år på magisk vis ødelagde et af de bedste forsvar fra 2014. Ja, nu har spillerne et år mere i systemet, men er der det defensive materiale til at køre hans system? Der mangler seriøst pass-rush, og specielt hvis han insisterer på at spille Marcell Dareus så meget som nose-tackle.

Cincinnati Bengals 
Alle siger, at det må være i år, at Bengals tager det næste skridt og vinder en slutspilskamp. Er der blot nogen der kan fortælle mig, hvor Bengals er blevet bedre end sidste år? De er blevet svækket en hel del i holdets secondary, deres wide-receivere er dårligere end sidste år, Tyler Eifert er skadet i starten af sæsonen, og de har mistet Hue Jackson, der fik rigtig meget ud af angrebet. Derudover er en af de ting, som man næppe lagde mærke til sidste år, at Bengals godt kan være lidt sårbare mod løbet. Sidste år var angrebet så effektivt, at mange modstandere typisk var tvunget til at kaste meget. Jeg mener dog, at løbeforsvaret kan udnyttes, og da angrebet næppe rammer samme højder, er det noget, jeg i hvert fald vil holde øje med.

Cleveland Browns
Dette koncept er ikke velegnet til Browns… Der er ikke ret mange, der forventer noget af Cleveland Browns. I år er første år under Hue Jackson, og der er blevet ryddet gevaldigt op i truppen. Det er et ekstremt uprøvet hold, og det giver sig måske bedst til udtryk i forsvaret. Hele forsvaret har to, TO!, spillere, der tidligere i karrieren har vist som minimum bare gennemsnitligt NFL niveau. De to er Joe Haden og Tramon Williams, og sidstnævnte er endda blevet 33 år og er ikke på samme niveau mere. Resten har praktisk talt intet vist endnu. Lad os se, hvad det ender med, men det her forsvar kan blive virkelig elendigt.

Denver Broncos 
I retrospekt, er det næsten endnu vildere, at Broncos-forsvaret formåede at bære det elendige quarterbacks-niveau, der blev leveret sidste år. Det var et helt vildt forsvar, men husk også, at det krævede en håndfuld mirakler i løbet af sæsonen. Forsvaret skal nok være gode igen i år, men jeg nægter at tro på, at de kan hive de samme mirakler ud af r**en. Og desværre er der næppe meget mere hjælp at hente fra angrebet i år. En lokal Denver-blog spurgte for et par dage siden “Er Trevor Siemian den dårligste college-quarterback nogensinde til at starte i NFL?”. Der er selvfølgelig gået ET HELT ÅR siden college for ham, men hvis jeg var Wade Phillips, vil jeg nok prøve at se, om der er flere mønter til mirakelautomaten.

Houston Texans 
Texans gik ud og fandt sig en ny skinnende quarterback, der kun har én Super Bowl ring færre, end holdet har sæsoner med 10 sejre eller flere i hele dets historie. Det hjælper dog ikke, hvis han ligger i græsset, inden han kan færdiggøre sin forøvrigt langsommelige kastebevægelse. Den offensive linje har udviklet sig til en dumpster-fire i preseason. Center, Nick Martin, er færdig for sæsonen og venstre tackle, Duane Brown, er heller ikke med i starten af sæsonen. Derudover kæmper højre tackle, Derek Newton, også med småskader. Det efterlader holdet med kun dets to ønskede guards, og det var inden sæsonen de to svageste pladser på linjen. Vi så sidste år, hvordan skader på offensive linjer i Green Bay, Minnesota og San Diego virkelig kan smadre et angreb, og Texans kan stå over for samme problemer i år.

Indianapolis Colts 
Jeg har samme fornemmelse med det her Colts-hold, som jeg havde med Saints inden sidste sæson. Man kigger på holdet, og hvis man ser bort fra quarterbacken og et par receivere, så tænker man: “Det her er noget hø”. På trods af den fornemmelse troede jeg stadig, at Saints ville vinde 9-10 kampe sidste år, men jeg har lært min lektie, og vil i stedet advare andre. Se på det forsvar her, og så giver jeg en øl, hvis der er en, der kan overbevise mig om, at de ikke vil være blandt NFLs 5 dårligste. Vontae Davis er ude den første eller halvanden måned af sæsonen, Henry Anderson er første lige på vej tilbage efter korsbåndsskade, og derefter er det den nogenlunde defensive linje og alderdomshjemmet mod verdenen.

Jacksonville Jaguars
I år skal det være. Endelig hiver Jaguars sig ud af elendigheden. Men det er som om, at folk stadig overser, at holdet stadig ikke rigtig har vist noget. Det der kæmpe potentiale vandt altså kun 5 kampe sidste år. Der er langt fra 5 sejre til 10 sejre og slutspil, specielt hvis quarterbacken stadig tager et hav af dårlige beslutninger. Sidste år havde han bl.a. både flest fumbles og interceptions. Oh well, nok om Bortles, det er stadig mest forsvaret, der skal forbedre sig. Det har været blandt ligaens dårligste de sidste par år, og det er bare ikke ret betryggende, at Gus Bradley, der var et “defensivt geni” i Seattle, på ingen måde har formået at finde og udvikle talent på forsvaret. I år er der handlet massiv ind i free-agency, men du vinder sjældent i NFL uden at udvikle dine draftvalg. Apropos det, så kan Jaguars’ pass-rush i år blive meget tvivlsomt. Der er ikke meget pass-rush i Jared Odrick, og Dante Fowler er praktisk talt rookie i år. Der er ingen garanti for, at han bliver den store stjerne, som alle forventer.

Kansas City Chiefs 
Chiefs vandt de sidste 10 kampe i sidste sæson, men hvis man kigger på modstanden er det måske lidt lettere at forstå. Bedste hold var uden tvivl Broncos i den kamp, hvor Manning blev “skadet” (læs nedsmeltede) og kastede fire interceptions. Den imponerende sejrsrække kom primært på baggrund af et stærkt forsvar, men det er et noget svækket forsvar i forhold til sidste år. Væk er Sean Smith, Husain Abdullah, Tyvon Branch, Mike DeVito og skadet er Justin Houston (minimum første seks kampe) og Josh Mauga (hele sæsonen). Alle disse brikker mangler, og kun rookies er kommet ind som erstatninger. Det kan blive svært at holde kampene lavtscorende nok til, at et meget lidt eksplosivt angreb med Alex Smith kan følge med.

Miami Dolphins
Det er svært at skuffe mere end sidste år, hvor Joe Philbins inkompetence sendte dem mod afgrunden allerede i de første fire uger. Adam Gase er sandsynligvis en stor opgradering, men er der nogen der ved, om han kan udvikle cornerbacks? Det får de nemlig brug for i Miami. Det er en virkelig skidt gruppe, når en rookie valgt i anden runde, der har været igennem en mindre operation her i pre-season og derfor næsten ikke har trænet eller spillet, per automatik vinder jobbet som startende cornerback. De to “erfarne” herrer i form af Byron Maxwell og Chris Culliver var kæmpe flops i Philadelphia og Washington sidste år, og det er vovet at gå ind i sæsonen uden en eneste mand, som du rigtig kan stole på.

New England Patriots 
Tom Brady og kompagni kan nærmest ikke andet end at skuffe. Alle forventer, at de står i Super Bowl den første søndag i februar, men nu skal de altså lige igennem 5 måneders football, og skaderne har allerede ramt et par vigtige folk. Det kan specielt være skidt for den offensive linje, der uden tvivl er New Englands svageste punkt. Lige nu starter Marcus Cannon på højre tackle, og det bør få enhver quarterback til at ryste i bukserne. Specielt når der ingen garantier er for resten af linjen. Nate Solder var skidt spillende allerede inden sidste sæsons skade, og de tre indvendige folk er heller ikke folk, jeg stoler 100 procent på endnu. Det kan være at Tom Brady skal kridte danseskoene i hans fire ugers ekstra ferie, for når han vender tilbage, kan det måske blive nødvendigt med lidt quickstep nede i lommen.

New York Jets 
Det kan godt være, at nogen synes, at Fitzpatrick næsten var på MVP-niveau, og at han var bedre end Roethlisberger og Palmer og alt muligt sidste år (Ja, den diskussion har udspillet sig). MEN Fitzpatrick er en dårlig quarterback på 33 år, og det bliver op ad bakke, hvis Jets skal komme i nærheden af slutspillet med ham igen. Sidste år havde de NFLs letteste kampprogram, og jeg tvivler på, at Fitzpatrick får samme “succes” i en sæson, hvor løbeangrebet nok er dårligere, og hvor Brandon Marshall kan få svært ved at ramme samme skyhøje niveau.

Oakland Raiders
Ikke siden 2002! har Raiders været i slutspillet. Med et ungt hold og syv sejre sidste år, forventer mange, at 2016 endelige bliver året, hvor holdet vender tilbage til det forjættede land. Men skal bare huske, at Raiders er i en af NFLs sværeste divisioner, og de har et nærmest helt nyt forsvar. Hos de bagerste syv er der kun 2 gengangere fra sidste sæson, og på disse pladser er den indbyrdes forståelse ekstrem vigtig. Det kan meget vel tage nogle kampe, før de finder den indbyrdes melodi, men det er bare ikke en division, hvor der er plads til måske at smide et par kampe i starten af sæsonen. Man må håbe at de erfarne kræfter i gruppen kan få styr på de unge kræfter tids nok.

Pittsburgh Steelers 
Da jeg er Steelers fan, kan de selvfølgelig ikke skuffe. Bum, den var hurtigt skrevet.

Spøg til side, så er Steelers helt store spørgsmålstegn kasteforsvaret. Mange lever i håbet om, at forsvaret som helhed er bedre pga. yngre kræfter som Ryan Shazier og Stephon Tuitt formentlig slår igennem. Det er måske tilfældet, men problemet er bare, at holdet mangler dygtige pass-rushere og er papirstyndt besat på cornerback-positionen. Et svagt pass-rush og en tvivlsom CB-gruppe lyder som opskriften på endnu et år, hvor Ryan Mallett og Johnny Manziel vil ligne elite quarterbacks ligesom sidste år. Og hvis det er tilfældet, er det svært at se, hvordan angrebet skal kunne bære holdet hele vejen, specielt uden det vigtige våben Martavis Bryant. (Og nej, Justin Gilbert er ikke en forbedring)

San Diego Chargers
Der er nok ikke mange forventninger til Chargers efter, at de netop skuffede fælt sidste år. Man fristes til at spørge: Er det nogen der gider at hjælpe stakkels Philip Rivers i år? Sidste år endte han uden offensiv linje og kastede bolde til Dontrelle Inman og Javontee Herndon. Hvis nogen er i tvivl, så er det skidt. Derudover havde Chargers ikke noget løbeforsvar, da midten af den defensive linje næsten lige så godt kunne have været kegler. Receiverne og den defensive linje er blevet adresseret en smule i off-season, men den offensive linje er stadig den samme skadesplagede og tvivlsomme gruppe. Alle spillerne har “potentiale” men ganske få af dem har vist det de senere år. Man frygter, at Rivers igen i år bliver jagtet som en antilope i et løvebur.

Tennessee Titans
Idéen om “exotic smashmouth football”, hvor bolden skal løbes tungt krydret med forskellige spidsfindigheder, er vældig fin. Problemet er bare, at det sjældent er ideelt at løbe bolden meget, når man er bagud. Og med Titans’ secondary kan man godt frygte, at de let kommer bagud. Perrish Cox og Jason McCourty er i bedste fald gennemsnitlige, og de to backups er tvivlsomme Brice McCain og elendige Antwon Blake. Og hvis holdet skal ud og kaste, siger det meget om receivergruppen, at femterundevalget Tajae Sharpe uden den mindste tvivl ligner holdets bedste receiver. Jeg håber, at Sharpe fortsætter med at imponere, når sæsonen starter, men man frygter en situation a la Vikings’ angreb i 2015, hvor femterundevalg Stefon Diggs var eneste reelle receiver-våben.