Vi nærmer os stærkt midten af den regulære sæson i college football og de vigtigere kampe begynder så småt at vise sig. Her er ugens overreaktioner fra en ellers relativ stille uge 5.

#1: Georgia er ikke det bedste hold i college football.

Vi starter vildt ud med at sige, at det nr. 1 rangerede hold i college football og back-to-back mesterskabsvindere Georgia Bulldogs måske ikke er så gode, som så mange går og siger. De har endnu ikke tabt nogle kampe og der er ikke særlig mange af deres fremtidige modstander, navnligt Tennessee Vollunteers, Kentucky Wildcats og Ole Miss Rebels, som alle er rangeret i AP Pollen, men ikke særlig højt. Det kan komme tilbage og bide dem i halen, skulle de falde til en af de hold.

Den primære grund til, at vi ser Georgia som et lidt lavere niveau end de tidligere år er spillet på banen. Georgia har scoret 193 i alt i de første fem kampe, men kun 17 af dem er kommet i første quarter. Kun 2 af disse kampe har været spillet mod SEC hold, hvor de er blevet udscoret 17-3 i første halvleg. Især kampen mod Auburn blev kun reddet af deres fremragende TE Brock Bowers gik amok med 157 yards og 1 TD, hvor langt de fleste af de yards kom i anden halvleg. Georgia starter simpelthen for langsomt ud. Hvis et af de bedre SEC hold på deres schedule skulle komme godt fra start, så kunne det være meget sværere for Georgia at løbe med sejren. Vi tror derfor ikke, at Georgia ender som nr. 1 rangeret i AP Pollen ved udgangen af den regulære sæson.

#2: Audric Estime er årets bedste running back

Vi ville være forundret, hvis du havde hørt navnet før. Det er nok kun de meste inkarnerede Notre Dame Fighting Irish fans, som kunne navngive RB Audric Estime ved slutningen af 2022. Vores preseason top 5 positions liste nævnte faktisk ikke engang Estime. Men han er eksploderet ud på scenen i sit junior year, hvor han leder alle running backs in yards med 672. Hvis du læser vores artikler omkring ugens spil, så har du nok set Estime en gang eller to med fantastiske løb. Han er en home-run-hitter og har allerede 7 rushing touchdowns på sæsonen. I et år, hvor man havde forventet store ting af running backs som Ohio State Buckeyes TreVeyon Hendersen, Donovan Edwards og Blake Corum fra Michigan Wolverines, så er det er glædelig overraskelse at se andre spillede udfolde sig på scenen. Vi ser Estime som rushing leader i årets college football.

#3: USC er ikke en seriøs contender til slutspillet

Caleb Williams er sindssyg god. Lincoln Riley er en god offensiv træner, som ved hvordan man får point på tavlen. Det er en kombination, som burde trække langt de fleste hold langt op på listen over de bedste i college football. Og det er USC Trojans langt hen er vejen også. Problemet for dem opstår i, at Lincoln Riley aldrig i sit liv som træner har formået at få den defensive side af spillet til at fungere. USC spillede mod Colorado Buffaloes, som ugen forinden var blevet gennemtæsket af Oregon Ducks. Men USC har ikke den defensive kraft som Oregon har og tillod Colorado at score hele 41 point på dem med nærmest intet andet end Shedeur Sanders viljestyrke. USC Trojans scorer i gennemsnit et svimlende 53,6 point per kamp, men har også tilladt langt værre hold som San José State og Arizone State at score 28 point i deres kampe. På programmet de næste mange uger står Oregon, Washington Huskies, Notre Dame og Utah Utes. Hvis USC skal vinde de kampe, så skal Caleb Williams spille sine livs bedste kampe for at opveje de defensive problemer. Og det tror vi simpelthen ikke, at han kan. USC er ikke et af de hold, som kommer i slutspillet i vores mening.

#4: Brady Cook kan være den nye store SEC quarterback

Vidste du, at Missouri Tigers er 5-0? Det er i hvert fald ikke noget, som vi ser hver dag. Det er faktisk første gang siden 2013, at de har startet 5-0. 2013 var året, hvor de endte 12-2 og tabte SEC Championship kampen til Auburn Tigers. Et årti er lang tid og det er nogenlunde lige så længe siden, at Missouri har været kompetente. Hvad skyldes den gode start så? En af grundene er QB Brady Cook som kom til Missouri allerede i 2020 og nu er i sit junior year. Efter et middelmådigt år i 2022, hvor han kastede for 14 TDs mod 7 INTs så har Cook taget et godt skridt frem. Han er nu efter 5 kampe allerede ved at tangere sin rekord for touchdowns med 11 på året. De to ting, som er endnu vildere er dog at han har gjort det på 150 færre attempts og samtidig ikke har kastet en interception endnu. De næste kampe kommer til at vise, om Cook faktisk har, hvad der skal til. Missouri møder nemlig LSU Tigers i uge 6, efterfulgt af nr. 20 Kentucky. Skulle Missouri komme godt ud af disse to kampe, så kan de for alvor være en kompetent modstander til Georgia i uge 9. Vi tror på, at Brady Cook kommer til at føre Missouri videre til deres bedste rekord siden 2014.