
Første uge er i bøgerne for grundspillet i College Football, men hvad betydet det for holdenes rangering frem mod slutspillet?
Nyhedsbureauet Associated Press (AP) er i College Football regi kendt for deres ugentlige rangeringer af de 25 bedste hold i USA. Rangering bruges især til at vælge holdene, som kommer i slutspillet. Gul klud kommer hver uge til at give jer overblikket over de vigtigste bevægelser, så I kan følge med igennem hele sæsonen.
Tjek ind med de slutspils-håbefulde
Hvis I ikke har hørt det, så er slutspillet i College Football blevet udvidet til hele 12 hold. Vi kommer derfor til at have fokus på toppen af listen, men også de hold, som ligger omkring nr. 12.
Top 5 har forholdt sig relativ stille. Oregon Ducks er efter en mindre overbevisende kamp mod Idaho Vandals røget ned på en syvende plads og Notre Dame Fighting Irish er kommet indenfor i varmen. Både Georgia Bulldogs og Ohio State Buckeyes forbliver som nr. 1 og nr. 2 i denne uge. Alabama og Texas rykker begge en enkelt plads op, så de nu ligger på en henholdvis fjerde- og tredeplads.
Nederst i top 12 har vi Miami Hurricanes at finde. De har rykket hele 7 pladser op efter en gennemtæskning af Florida Gators, hvor især transfer quarterback Cam Ward viste, at han har hvad der skal til for at gøre Miami til favorit i Atlantic Coast (ACC)-konferencen. Michigan Wolverines er det eneste hold i top 12 udover Oregon, som rykker en plads ned fra nr. 9 til 10, men som stadig er at finde i slutspillets håbefulde.
Læs også: De største spil fra uge 1!
De store vindere og tabere
Miami Hurricanes var som nævnt at finde på en 12 plads, som betyder de har rykket hele 7 pladser op. Den anden helt store vinder er USC Trojans, som efter at have vundet en af vores College Konge Kampe vandt en storartet kamp mod LSU. De ligger altså lige udenfor slutspillet, hvis det startede i dag. Deres quarterback Miller Moss kan være et navn at følge frem imod Heisman-trofæet, men det var især USC forsvar, som gjorde det svært for LSU.
På den anden side var der tre store tabere i disse to (uge 0 og 1) ugers spil. Den første var LSU Tigers, som måtte se sig slået af USC. Der er dog håb forude, fordi deres quarterback Garett Nussmeier spillede en hæderlig kamp, hvor han viste virkelig imponerende spil. Man kan desværre ikke sige helt det samme om Clemson Tigers Cade Klubnik, som ikke kunne bryde igennem Georgias fremragende forsvar og måtte nøjes med kun 142 yards i luften på 29 forsøg. Clemsom falder hele 11 placeringer på ranglisten, men er dog stadig på listen.
Det kan man desværre ikke sige om Florida State Seminoles, som startede college sæsonen i Dublin med et grumt nederlag til Georgia Tech og har nu fuldt det op med endnu en pinlig kamp imod tidligere Texans cheftræner Bill O’Brians Boston College Eagles. Der var ikke meget at komme efter hos quarterback DJ Uiagalelei, som kun fik ramt sine spillere på 21 ud af 42 forsøg. Florida State ender med at falde helt ud af top 25 på trods af at være startet som nr. 10 på listen. Du kan se hele top 25 nedenfor.

Læs også sæsonens tidligere rangeringer:








