Running Back

1. TreVeyon Henderson, Ohio State Buckeyes

Det var svært, at vælge den bedste running back i år, da niveauet ikke er lige så højt som sidste år. Sidste år vidste alle, at Bijan Robinson var den ubestridte 1’er, efterfulgt af Jahmyr Gibbs. På vej ind i denne sæson, synes jeg dog, at TreVeyon Henderson er det bedste bud. Han er en eksplosiv running back, der er virkelig hurtig på fødderne, og kan skabe spil ud af næsten ingenting. Han er samtidig en ret tålmodig løber, og ser hullerne godt. Han accelerer hurtigt, og kan også tage imod lidt kontakt. På den anden side, har han haft lidt svært ved, at holde sig skadesfri. Han spillede ikke så meget i sidste sæson, og det satte lidt en stopper for hans udvikling. Han skal, som mange unge running backs, arbejde en del på hans pass protection, men har har en god kropsbygning til det. Ikke, at han ikke kan finde ud af det, men han kan også blive bedre til, at bryde tacklinger efter første kontakt. Jeg er ikke sikker på, at der bliver valgt nogle running backs i 1. runde i 2024, men med lidt held, kan Henderson måske knibe sig ind.

2. Braelon Allen, Wisconsin Badgers

Det er sjovt, at se Braelon Allen spille football. Han er en fysisk løber, der smadrer sig nedad banen, hvor han bryder tackling efter tackling. Han er kun 19 år gammel, men han spiller altså football, som en voksen mand – han er stor og stærk, så hvis du vil have en power-back, så er Braelon Allen det bedste bud i år. Hos Wisconsin, spiller Allen også i et power-scheme, der komplimenterer hans evner til perfektion. Selvom hans størrelse er ideel, skal han bruge sin fysik bedre i pass protection. Han er ikke langsom, men farten er gennemsnitlig, så man skal ikke regne med lange løb på konstant basis. Som skrevet i det ovenstående afsnit, regner jeg ikke med, at vi får nogle 1.runde-backs i 2024, men Braelon Allens fysiske pakke gør, at han bliver valgt på dag 2.

3. Donovan Edwards, Michigan Wolverines

Donovan Edwards er faktisk ikke Michigans førstevalg på running back. Men jeg synes, at han er bedre end Blake Corum, der var Michigans foretrukne running back i sidste sæson. Edwards er en stærk running back, der samtidig er forholdsvis hurtig. Han havde et gennemsnit på over 7 yards pr. løb i sidste sæson på 140 carries, mens han scorede 7 touchdowns. Han løber fysisk, og får altid ekstra yards, når han bliver tacklet. Man kan stole på, at han skaffer en first down, hvis du har brug for det, og det er også derfor, at jeg ser ham som en rigtig god NFL-spiller. Han kan dog godt blive bedre i kastespillet, hvor han skal udvikle sig en smule, hvis han skal blive en every-down-back i ligaen. Jeg tror som udgangspunkt, at han bliver valgt på 2. dagen i draften.

4. Raheim Sanders, Arkansas Razorbacks

Meep Meep! ‘Rocket’ Sanders er hurtig. Rigtig hurtig. Running backen fra Arkansas er en fed spiller, at se. Han kan få forsvarsspillere til, at se rigtig dumme ud, når han sætter farten op. Hans størrelse er virkelig god, og han er eksplosiv, når han løber. Han er god til, at tage imod kontakt, og er ikke nem, at tackle. Han viser en god tålmodighed, hvor hans fart hjælper ham gennem de åbne huller. Hans vision kunne godt blive en smule bedre, og han skal blive bedre i kastespillet. Han greb faktisk en god håndfuld bolde i 2022, men hans hænder og route running skal blive bedre. Men hvis dette sker, så synes jeg, at han har potentiale til, at blive den bedste running back i college football. ‘Rocket’ bliver med al sandsynlighed valgt i 2 eller 3 runde.

5. Trey Benson, Florida State Seminoles

Trey Benson spiller hos Florida State efter han skiftede dertil fra Oregon. Selvom Oregon har en anden god running back, undrer det mig, at de ikke kunne bruge en spiller som Trey Benson. Den eksplosive running back havde en flot sæson, hvor han for alvor fik et gennembrud. Jeg havde studeret ham i forhold til 2023-draften, men han valgte, at tage et ekstra år i college. Dette kan godt gå hen og blive et godt valg for Benson, som jeg tror bliver valgt på 2.-dagen. Han er hurtig, svær at tackle og rimelig “shifty”, og jeg tror på, at han kan blive en startende running back i NFL. Han løber en smule oprejst, og han skal blive bedre til, at gribe bolden ud af backfield’en. Helt klart en sjov spiller, der har potentiale til mere, end han hidtil har vist.

Honorable mentions:

  • Blake Corum, Michigan Wolverines
  • Bucky Irving, Oregon Ducks
  • Will Shipley, Clemson Tigers
  • Jonathon Brooks, Texas Longhorns
  • Carson Steele, UCLA Bruins
  • MarShawn Lloyd, USC Trojans
  • Devin Neal, Kansas Jayhawks
  • Frank Gore Jr., Southern Miss Golden Eagles (Frank Gores søn)
  • Miyan Williams, Ohio State Buckeyes
  • Jase McClelland, Alabama Crimson Tide

Næste side: Wide Receivers