Houston Texans og Oakland Raiders åbner slutspillet lørdag aften i et opgør, der er tæt på umuligt at forudsige. Hos Texans er Brock Osweiler tilbage under center, mens rookie Connor Cook skal forsøge at forlænge Raiders’ fantastiske sæson i Derek Carrs fravær. Vil hjemmebanefordelen gøre forskellen for Houston?

2016 er fortid, og det betyder, at NFL-sæsonen nu bevæger sig ind i sin knald-eller-fald-fase. I aften sparkes slutspillet i gang, når Oakland Raiders er tilbage i det fornemme selskab for første gang siden Super Bowl-nederlaget til Tampa Bay Buccaneers i februar 2003. Jack Del Rios mandskab har taget turen østpå for at møde Houston Texans i et opgør, hvor det er umuligt at vurdere, hvad vi får at se. Texans (9-7) sneg sig med i slutspillet via AFC South-titlen og har quarterback Brock Osweiler tilbage som starter på grund af en hjernerystelse til Tom Savage. På den anden side har Oakland Raiders 13-3) haft en forrygende sæson, men blev i sidste ende snydt for divisionstitlen. Holdet kommer ind til opgøret i en ærgerlig forfatning, quarterback Derek Carr brækkede anklen i slutningen af sæsonen. I stedet vil rookie Connor Cook forsøge at score point på et stærkt Houston-forsvar med Jadeveon Clowney i spidsen. Kampen begynder klokken 22.35 og kan ses på TV3+.
Be aware of the Mack-attack!
Da Brock Osweiler i offseason blev hentet til Houston på en mega-kontrakt, troede Bill O’Brien og Co., at de havde fundet manden til at drive angrebet i den rigtige retning. Osweiler viste sig dog hurtigt at være ekstremt overvurderet og blandt de værste startere i ligaen. Han blev bænket til fordel for Tom Savage i slutningen af sæsonen, men på grund af en hjernerystelse til Savage er han tilbage under center i dagens opgør. Osweiler har ikke fundet rytme hele sæsonen. Flere af hans kast sejler flere meter forbi receiverne, og han virker til tider forvirret i systemet. DeAndre Hopkins’ store kvaliteter er slet ikke blevet udnyttet, mens lynhurtige rookie-receiver, Will Fuller, ikke er blevet sat i scene siden begyndelsen af sæsonen. Savage formåede i langt højere grad at finde Hopkins i sine få kampe, og det bekymrer mig på Texans’ vegne. Det eneste positive ved Osweilers spil er, at han har et godt samarbejde med tight end C.J. Fiedorowicz, der især kommer til syne på tredje down. Men når du kaster flere interceptions end touchdowns (16:15), er du ikke grunden til, at dit hold vinder.
Heldigvis kan den overbetalte quarterback læne sig op ad et solidt løbeangreb, hvor arbejdshesten, Lamar Miller, er tilbage på 100 procent efter en ankelskade. Miller har haft en god sæson, og selvom hans snit på fire yards per løb ikke er imponerende, er han den primære årsag til, at angrebet ikke er decideret elendigt. Vi kan forvente en stor dosis af Lamar Miller i dag, medmindre O’Brien bilder sig selv ind, at Osweiler skal kaste holde til succes. For det kommer ikke til at ske.
Raiders har et ganske fornuftigt forsvar, hvor den helt store stjerne er defensive end Khalil Mack. Den dobbelte Pro Bowler har en fantastisk power og en næse for at lave de helt store spil, når kampen er på spidsen. 11 sacks, fem forced fumbles og i alt 73 tacklinger står Mack noteret for, og de tal er slet ikke tæt på at reflektere hans egentlige niveau og betydning for forsvaret.


Uden Mack ville enheden være middelmådig, hvis ikke under middelmådig. På trods af velkendte navne som Sean Smith og Reggie Nelson i bagenden har forsvaret problemer med at dække op. I starten af sæsonen hang det slet ikke sammen, og selvom det er blevet bedre, opgiver secondaryen stadig for mange store spil. Nelson og Co. kan dog forsvares med, at Oakland har mødt en lang række dygtige quarterbacks. Matt Ryan, Drew Brees, Andrew Luck og to gange Philip Rivers er signal-callers, der kan sætte point på bordet mod enhver modstander. Forsvaret har også sine udfordringer med at stoppe løbet, hvilket især skyldes manglen på fysisk styrke indvendigt på den defensive linje samt på linebacker-positionen. Stacy McGee og Dan Williams er okay oppe foran, men ‘okay’ er ikke tilstrækkeligt i NFL. Perry Riley og Malcolm Smith har ikke spillet op til deres niveau i midten af forsvaret. På den positive side er Mario Edwards Jr. vendte tilbage. En rigtig dygtig defensive end. Også safety Karl Joseph gør comeback efter en måned på sidelinjen, og han er stærk til hjælpe med at stoppe modstanderens løbespil. Den duo kan give enheden et markant boost.
Nu kan det måske virke som om, at jeg har pillet Oakland-forsvaret lidt ned, men det er bestemt ikke ueffent. Mack er et monster og står sammen med linebacker Bruce Irvin i spidsen for et pass rush, der sackmæssigt ikke er imponerende (værst i NFL med 25 sacks), men ofte gør rigtig ondt på quarterbacken. Det kan godt være, at forsvaret har fået enden på komedien mod Ryan og Co., men Osweiler hører – som tidligere nævnt – ikke hjemme i det selskab. Langt fra. Og derfor er grund til optimisme.


Bare kom an, Cook
Mens Oaklands forsvar har sine svagheder, har angrebet været fantastisk i år. Desværre kan vi smide præstationerne i grundspillet direkte i skraldespanden, da Derek Carr brækkede anklen i 16. spillerunde og er ude resten af sæsonen. Sidste weekend blev backup Matt McGloin skulderskadet, og selvom han muligvis er klar til kampen, vil rookie-quaterback Connor Cook starte. Cook er uprøvet i NFL-sammenhæng, men spillede fornuftigt, da han kom ind mod Denver Broncos og erstattede McGloin. Rookien ramte på 14 af 21 kast for et touchdown og en interception og virkede ikke påvirket af situationen. Det lover godt for Cook, men er selvfølgelig svært at bedømme på så begrænset spilletid. Han har dog spillet i flere store college-kampe som starter for Michigan State, så han har erfaring under stort pres.


Cook er hjulpet af at have en mur foran sig i en offensiv linje, der kun tillod 18 sacks (færrest i NFL), og en stærk receiver-gruppe at kaste til. Michael Crabtree og Amari Cooper er en af de bedste duoer i ligaen, mens Seth Roberts og tight end Clive Walford også er to fornuftige mål. Derudover bakkes den 23-årige quarterback op af et fremragende løbespil bag den førnævnte offensive linje. Latavius Murray er en stor, atletisk runningback, der kan løbe over forsvarsspillerne, og han komplementeres af vævre Jalen Richard og DeAndré Washington, som begge har sprudlet på det seneste. Det er et stort spørgsmålstegn, hvordan Cook kommer til at spille, men han har værktøjerne til at sætte en del point på tavlen.
https://twitter.com/GipsySafety/status/815289259619799041
Efter et par runder mistede Houston J.J. Watt for sæsonen, og selvom Watt har været NFLs bedste forsvarsspiller de seneste fire til fem år, har forsvaret leveret på et højt niveau. Især i den sidste halvdel af sæsonen. Jadeveon Clowney var blevet erklæret et ‘bust’ efter en skadesplaget start på sin professionelle karriere, men det har den defensive end gjort til skamme med storspil i denne sæson. Med sin vilde fysik, eksplosivitet og længde er Clowney en force, der sætter standarden for et velbalanceret forsvar, hvis store styrke er opdækningen mod kastet.


Kareem Jackson, Jonathan Joseph og A.J. Bouye udgør en fremragende cornerback-duo, og specielt ukendte Bouye har gang i en imponerende sæson, hvor han rangerer blandt ligaens bedste cornerbacks. Derudover har holdet en atletisk, hårdt-hittende linebacker-gruppe bestående af Brian Cushing, Bernadrick McKinney, Whitney Mercilus og John Simon, mens den erfarne nose tackle, Vince Wilfork, stadig gør en forskel i løbespillet, i hvad der sandsynligvis bliver hans sidste sæson. Texans har et af ligaens bedste forsvar med få svagheder, og det sluttede som sæsonens bedste målt på yards imod (301,3 yards efter 17. spillerunde).


Et svagt punkt er dog, at enheden har haft svært ved at stoppe løbet i en håndfuld kampe, hvor modstanderne har udnyttet hullet efter Watt ved at løbe væk fra Clowney. Det kan blive en afgørende faktor i opgøret. Apropos afgørende…
Afgørende matchups
Oakland er tvunget til at løbe bolden effektivt for at få sejren med hjem til den amerikanske vestkyst. Houston har problemer med at stoppe løbet, og det kan Raiders tage vare på med sin stærke runningback-trio og atletiske offensive linje. Murray og Co. skal fodres fra start, så Cook ikke kommer ud i svære tredje downs, hvor han kan blive presset til store fejl. Eksplosive Clowney kan gøre forskellen, så trænerstaben skal konstant være opmærksom på, hvor han befinder sig og køre spillene i den anden retning. På den anden side åbner mulighederne sig for Texans, hvis holdet kan begrænse Macks indflydelse på kampen – ved hurtige kast og to mand på ham så meget muligt – har Osweiler chancen for at finde Hopkins og Fuller for store spil ned ad banen. Spørgsmålet er så bare, om han gør det.
Et andet vigtigt matchup er Raiders’ receivere mod Texans’ cornerbacks. Crabtree og resten af slænget er nødt til at udnytte de én-mod-én-mod-situationer, der opstår mod et af NFLs bedste kasteforsvar, når Houston smider otte mand i boksen for at stoppe løbet.
Vigtige skader
Texans: Hjemmeholdet har stort set alle mand til rådighed. Quarterback Tom Savage og outside linebacker John Simon er ude. Derudover er der frit valg på alle hylder i truppen.
Raiders: Gæsterne er hårdt plaget af skader. Derek Carr er naturligvis ude med sin brækkede ankel, og Matt McGloin er tvivlsom med sin skulderskade. Samtidig misser offensive tackle Donald Penn en kamp for første gang i sin karriere, mens safety Nate Allen også er ude. En håndfuld andre startere er ‘tvivlsomme’, men forventes at spille.


Seneste møde
Det seneste indbyrdes opgør fandt sted i 11. spillerunde til Monday Night Football i Mexico. Raiders vandt 27-20, men sejren kunne sagtens være endt i Houston med et lidt højere dommerniveau.
Samlet vurdering
Texans er i mine øjne blevet gjort til en alt for stor favorit i et opgør, som jeg forventer bliver ekstremt tæt. Texans har hjemmebane og et bedre forsvar, men gæsterne har langt flere strenge at spille på angrebsmæssigt, og jeg tvivler på, om Brock Osweiler overhovedet er bedre end Connor Cook. Der bliver spænding til det sidste, men Raiders hiver en sejr på 20-18 hjem og går videre til Divisional Round.