Joe Douglas afviser spekulationerne om, at New York Jets på forhånd har opgivet 2020-sæsonen.

Det er ikke længe siden, at New York Jets slog en handel af med Seattle Seahawks, som sendte førstnævntes altoverskyggende profil Jamal Adams til det nordvestlige USA. Jets høstede i stedet – bl.a. – to førsterundevalg i hhv. 2021 og 2022.

Læs mere om handlen mellem New York Jets og Seattle Seahawks her.

Handlen har pustet ild til spekulationer om, at New York Jets’ sportslige ledelse er indstillet på, at mandskabet ikke bliver kampdygtigt i 2020. Det vil sikre Jets et mere fordelagtigt udgangspunkt i næste års draft, hvilket vil understøtte genopbygningen af holdet.

Holdets General Manager Joe Douglas vil imidlertid ikke finde sig i spekulationerne:

“I kan forvente et Jets-hold, som er sulten og motiveret efter at modbevise omverdenen. Vi lægger os bestemt ikke ned i 2020.”

New York Jets sluttede 2019-sæsonen 7-9, hvortil holdet endte på tredjepladsen i AFC East efter New England Patriots og Buffalo Bills.