Saints forlænger med runningback-stjerne

0
USA Today

Alvin Kamara har skrevet under på en ny kontrakt, der giver ham to yderligere år i New Orleans, og dermed udløber når 2026-sæsonen afsluttes.

Han har været den helt store profil for et hårdtprøvet Saints-mandskab i denne sæson, og det belønner de ham for.

To år og 24,5 mio. amerikanske dollars (svarer til 169 mio. danske kroner) er hvad den nye kontrakt lyder på.

22 af 24,5 mio. dollars (152 mio. kroner) er Kamara garanteret at få, og der vil desuden være mulighed for yderligere 1,5 mio. dollars (10 mio. kroner) i bonusser baseret på hans præstationer.

Det er faktisk en nedgang i Kamaras gennemsnitlige årlige løn, da han i 2020 underskrev en aftale, hvor han tjente 15 mio. dollars (100. mio kroner) i gennemsnit hver år, i forhold til hans nye kontrakt på 12,25 mio. dollars (84 mio. kroner).

Det gør ham nu til den fjerde bedst betalte runningback i ligaen, når kontrakten træder i kraft ved næste sæsons begyndelse, hvorimod han lige er nummer to på den liste med sin nuværende kontrakt.

Læs også: Momentumeter spilleuge 7

Der har dog ikke været en nedgang i Kamaras spil. Indtil videre i 2024-sæsonen har han fjerde flest samlede yards med 690 yards, og han har desuden lavet 7 samlede touchdowns, hvilket er tredje bedst i ligaen.

Fanfavoritten i New Orleans blev draftet af holdet i 2017 og har siden været til Pro Bowl fem gange, alle i perioden fra 2017 til 2021. Derudover er han blevet udnævnt til All Pro-andetholdet to gange.

Samtidigt har han toppet næsten alle Saints listerne, når det kommer til yards og touchdown. Han har samlet set lavet helt vilde 10738 yards og 85 touchdown, hvilket er flest af alle Saints-spillere nogensinde. Dog mangler han 234 løbeyards for at overgå sin tidligere holdkammeret Mark Ingram i flest løbeyards i Saints’ historie, hvilket burde kunne lade sig gøre i denne sæson, hvis Kamara holder sig skadesfri.

Læs også: Saints-profil er færdig for sæsonen