Drew Brees kom med en lidt kryptisk besked på twitter, hvor han blandt andet hinter til et comeback. Dennis Allen Saints cheftræner regner ikke med, at Brees kommer retur.

Brees har været ude af ligaen i en enkelt sæson, hvor det blev til et job som kommentator hos NBC. NBC har dog meldt ud, at man ikke forlænger samarbejdet med Brees – en beslutning, som i følge Andrew Marchand fra The New York Post var gensidig – og nu står Brees så uden job.

Marchand fortsætter sin spekulation og lægger op til, at Brees kan holde sædet varmt hos FOX, som mangler en kommentator indtil næste sæson, hvor Tom Brady tager over.

Spekulationerne har presset Brees til at komme med en udtalelse, og den kom så i går (den. 16. maj), hvor Brees kom med følgende tweet.

Det er specielt sætningen “I may play football”, som har fået folk til at trække i konspirationstøjet. Saints har på nuværende tidspunkt Jameis Winston som starter med Andy Dalton og Taysom Hill som reserver – ikke en gruppe, som skræmmer nogen andet end offensive koordinatorer.

Løs også: NFL London 2022: New Orleans Saints – Minnesota Vikings

Saints cheftræner Dennis Allen regner dog ikke med noget. Allen blev interviewet ifm. Saints rookie camp og her svarede han afvisende.

Saints har $11 mio dollar tilgængeligt på årets salary cap og kunne godt med lidt god forhandling få plads til Brees.