Søllerød Gold Diggers og Aarhus Tigers afsluttede National Ligaens grundspil, da de tørnede sammen søndag. Resultatmæssigt havde kampen ikke ret stor betydning for slutspillet, da Tigers var sikret andenpladsen, og dermed en plads i semifinalen på hjemmebane. SGD var sikret sjettepladsen, der lørdag sender dem en tur til Vejle i Wild Card-runden.

Skrevet af Louise Bakbøl / nationalligaen.dk

Begge hold ønskede dog at vaske deres seneste nederlag væk, da SGD senest tabte til Towers med 41-20, og Tigers havde ligeledes tabt til Towers 45-8. Momentum betyder meget i amerikansk fodbold, og derfor havde begge hold mulighed for, at finde momentum inden slutspillet starter, ved en sejr søndag.

Det var Tigers, der kom bedst fra start og satte de første point på tavlen på et 59 yards langt løb af Jakob Michaelsen. 7-0 er også stillingen efter 1st quarter.

I 2nd quarter er det også Tigers, der sætter de første point på tavlen, denne gang på et lang kast fra Jakob Karkov til Rickey Stevens.

På det efterfølgende kick return tager Thomas Ashworth den hele vejen til Tigers’ 20 yard linje, som sætter en scoring op fra Emil Neumann på første spil.

Efter et flot drive af Tigers, hvor Karkov bl.a. finder WR Jesper Kold flere gange, gøres der klar til et FG, der skal øge føringen. Desværre for Tigers går sparket ved siden af og stillingen er 14-7 i pausen.

SGD sparker anden halvleg i gang med et kort kickoff, som ender i hænderne på amerikanske Kori Hurd, der prøver at få nogle yards, men bliver stoppet, da Thomas Ashworth forcerer en fumble, som Simon Larsen fra SGD hurtigt kaster sig over. QB Morten Forsbøl løber et 10 yard TD og der udlignes til 14-14.

I starter af 4th quarter, scorer SGD’s amerikanske WR / QB, da han som QB løber den 24 yards i endzone. Derfra går det stærkt og SGD trækker for alvor fra.

Safety Per Andersen griber en interception og løber den 55 yards til TD. RB Emil Neumann scorer på et 35 yard langt løb. Safety Niels Helmer Büchert gør som Per Andersen, griber en interception og løber den 15 yards til TD.

Kampen bar præg af, at begge hold ønskede at holde alle mand friske til de kommende, afgørende slutspilskampe. Rotationen hos SGD var stor i hele kampen og på den måde begrænsede mængden af spilletid, og Tigers tog flere af deres nøglespillere ud af kampen i anden halvleg.

SGD har i denne sæson haft svært ved at score når de er i redzone, og det så vi igen i søndags. Hvis vi ser bort fra Tigers’ første scoring, så var det ikke meget, der blev skabt i løbespillet. Det meste blev skabt, når Jakob Karkov fordelte boldene, hvor særligt Jesper Kold satte SGD’s defensive backs på arbejde i en kamp, der afsluttede National Ligaens grundspil, som endte 42-14.