Mermaid Bowl XXXIII blev historisk, da Copenhagen Towers vandt sit 10. danske mesterskab. Dermed er klubben den mest vindende i dansk amerikansk fodbolds historie.

Skrevet af nationalligaen.dk

Copenhagen Towers sparkede året Mermaid Bowl i gang, hvor Blue Water Arena dannede ramme omkring kampen. Søllerød Gold Diggers fik ikke ret stort udbytte af deres første drive, hvor de fra start af forsøger at få deres WR Simon Føns i gang, da de giver ham bolden på de tre første spil.

Towers overtager bolden og bliver stoppet på egen banehalvdel, da de står med en kort 4th down og gør klar til at punte. I stedet løber de bolden op gennem midten og får lige nøjagtig de to yards, de manglede. Towers går fra banen efter et field goal, hvor de har bragt sig foran med 3-0.

Gold Diggers svarer straks igen, da Louis Colosimo finder Simon Føns på et kort kast, som Føns efterfølgende får 55 yards og 6 point ud af, som giver Gold Diggers en føring på 7-3.

Det er ikke længe, at SGD holder fast i føringen før Towers sætter endnu en scoring på tavlen, denne gang af Anders Lomholt, som problemfrit kan spadsere i endzone.

I SGD’s forsøg på at komme foran igen, stikker Towers’ Kristoffer Bruun en kæp i hjulet, da han får et sack og samtidig forcerer en fumble, som gør at Towers overtager bolden på SGD’s banehalvdel og giver dermed sit offense en god udgangsposition. SGD formår her at holde Towers til et field goal og dermed en føring på 12-7 efter 1st quarter.

Desværre for SGD, formår de ikke at producere meget mere i første halvleg, hvorimod Towers udnytter en kæmpe misforståelse på SGD’s forsvar, hvor ingen dækker Jakob Green op, så han let kan liste i endzone til en pauseføring på 19-7.

I første halvleg, var det tydeligt at se, at Towers havde stor respekt for Simon Føns, da de konsekvent sparker den væk fra ham, på hvert kick off. Samtidig må SGD se to af sine starting WRs, Frederik Oldenburg og Jonathan Steinhauer

I anden halvleg er det Towers, der starter med bolden og på første drive formår MJ Williams er sætte score to touchdowns, som begge bliver tilbagekaldt grundet penalties. Det ender derfor med at Towers vil sparke et field goal, men grundet for højt snap, ender bolden hos Jakob Bækgaard, som improviserer og kaster et touchdown til Philip Balslev, som viser, at de små ting går Towers’ vej.

Der ser man Towers’ erfaring kommer dem til gode og de spiller en kamp, hvor de begår meget få fejl, samtidig med, at de formår at straffe SGD’s fejl.

Selvom SGD’s David Tawake griber en interception og TE, Jens Ole Kaae sætter 6 point på tavlen til stillingen 25-17 med 2:05 tilbage af kampen, så bliver det ikke rigtig mere spændende, da Towers formår at opfange det efterfølgende onside kick. Towers’ QB, Joshua Greaves finde MJ Williams til et sidste og afgørende touchdown i en kamp, som ender med 32-17.

Stort tillykke til Copenhagen Towers med deres tiende Mermaid Bowl-sejr!

Se også: Mermaid Bowl vindere gennem tiden