Momentumeter: Efter draften, 2024

    0

    Med free agency og draften vel overstået, så er det tid til at lave sæsonens første Momentumeter.

    Off-season var god for nogle hold, mindre god for andre, og lettere katastrofal for et par stykker. Nye spillere er kommet til, andre er rykket videre, enkelte har lagt hjelmen på hylden. Men hvilke hold har fået mest momentum siden Super Bowl.

    Læs også: Elming: Vindere og tabere i Draften.
    Læs også: Gul Klud i nyt spændende samarbejde

    Husk på at dette er et Momentumeter og ikke en power ranking, hvilket betyder at listen her ikke kun afspejler styrkeforholdet i NFL men også, hvem der har vind i sejlene.

    Der er som altid kun én regel i mit Momentumeter: Hvis du vinder, kan du ikke ryge ned af listen!

    Del gerne med dine venner og bekendte via ikonerne øverst eller nederst, og smid endelig en kommentar på facebook.


    • 1.
      Kansas City Chiefs0-0

      Det er jo lidt vildt, at NFLs bedste hold og forsvarende mestre kun er blevet bedre siden Super Bowl 

    • 2.
      San Francisco 49ers0-0

      Valgte lidt overraskende receiver Ricky Pearsall i 1. runde, men generelt ser de meget stærke ud hele vejen rundt. 

    • 3.
      Baltimore Ravens0-0

      De har sagt farvel til tre af fem mand på den offenskive linje, men fik lille gave med tackle Roger Rosengarten i draften.

    • 4.
      Houston Texans0-0

      Det er lidt vildt, at Texans på trods af en middelmådig draft på halvandet år under DeMeco Ryans nu ligger i top 5 

    • 5.
      Detroit Lions11-6

      Sidste års draft var fabelagtig. Dommen er stadig ude på årets draft, men på papiret er Lions kun blevet stærkere

    • 6.
      Buffalo Bills0-0

      Det her er måske for højt, De har mistet en masse spillere, men tilføjelsen af rookie WR Keon Coleman bliver sjov at følge   

    • 7.
      Green Bay Packers0-0

      Et overraskende valg i første runde af draften, men 11 picks i alt og et par solide tilføjelser i free agency, sender dem op i Super Bowl favoritfeltet

    • 8.
      Philadelphia Eagles0-0

      De fik to unge studs i draften og hentede Saquon Barkley i free agency. Nu skal Jalen Hurts bare tilbage til sin 2022-form.    

    • 9.
      Cleveland Browns0-0

      Browns er utrolig godt besat hele vejen rundt med en kompetent trænerstab. Konklusion: Det hele hænger på Deshaun Watson

    • 10.
      Cincinnati Bengals0-0

      Utilfredsheden ulmer i Cincy, hvor både Trey Hendrickson og Tee Higgins forlanger at blive tradet. Men bare Burrow er rask, så er alt andet lige meget.  

    • 11.
      New York Jets0-0

      Opgraderede den offensive linje både i free agency og draften, så hvis bare Aaron Rodgers kan forblive skadesfri, så er de en kæmpe outsider 

    • 12.
      Chicago Bears0-0

      Bears fik både en ny fantastisk quarterback og en vild receiver i draften. De spillede faktisk godt i slutningen af sidste sæson og kan være en dark horse i NFC  

      Oplev Caleb Williams og Bears i London i 2024

    • 13.
      Los Angeles Rams0-0

      Tabet af Aaron Donald burde sende dem langt ned af listen, men fine tilføjelser i draften til forsvaret og free agency til angrebet holder dem i top 15. 

    • 14.
      Pittsburgh Steelers0-0

      Steelers havde store mangler på den offensive linje, så de draftede tre store drenge til at hjælpe der. Hatten af for det, og spændende med Russell Wilson i klubben. 

    • 15.
      Indianapolis Colts0-0

      Colts havde reelt førstevalg på forsvar og de tog Edge Laiatu Latu. Kæmpe gave. Jeg glæder mig meget til at se ham i NFL. 

    • 16.
      Los Angeles Chargers0-0

      Den nye headcoach Jim Harbaugh har rusket godt ig grundigt op i Chargers, og spændende tilføjelser i draften og free agency giver dem helt nyt offensivt look. 

    • 17.
      Miami Dolphins0-0

      Odell Beckham Jr. er seneste tilføjelse til Dolphins, der var i så store problemer med lønloftet, at truppen får et markant amdet udseende i 2024   

    • 18.
      Atlanta Falcons0-0

      Måske for lavt. Måske for højt. Men meget i 2024 afhænger af Kirk Cousins. Forundringen over valget af Michael Penix Jr. i første runde har stadig ikke lagt sig. 

    • 19.
      Dallas Cowboys0-0

      Hvorfor så lavt? Ja, jeg ved det faktisk ikke, men kan ikke placere dem over de 18 foran dem på listen. Draften gav ikke synderlige opgraderinger.  

    • 20.
      Jacksonville Jaguars0-0

      Fine opgraderinger i free agency og især draften med WR Brian Thomas Jr. gør angrebet meget spændende i 2024. 

      Oplev Jaguars på Wembley i 2024

    • 21.
      Tampa Bay Buccaneers0-0

      De vandt overraskende NFC South sidste år, og Baker Mayfield spillede sig til en kæmpe-kontrakt. Kan de følge op på det i 2024?  

    • 22.
      Arizona Cardinals0-0

      Welcome Mr. Harrison… Junior… En kæmpe draft – måske den bedste af alle – burde sende dem højere op, men jeg er i tvivl om Kyler Murray!

    • 23.
      Minnesota Vikings0-0

      Mine lilla helte fik både en ny quarterback og en vild pass rusher i draften, men det ligner en sæsonstart med Sam Darnold… Justin Jefferson er ikke glad.

      Oplev Vikings i London i 2024

    • 24.
      Seattle Seahawks0-0

      Mike Macdonald er ny headcoach, og han er allerede begyndt at sætte sit præg på forsvaret. I draften fik de en gave med Byron Murphy Jr.  

    • 25.
      Las Vegas Raiders0-0

      De fik en vild tight end i draften med Brock Bowers, men var det virkelig det klogeste valg? Og lidt overraskende er QB Gardner Minshew ubestridt starter 

    • 26.
      Washington Commanders0-0

      Nye ejere, ny coach, ny quarterback. Nye vinde. Og snart også et nyt stadiun. Jo, der sker mange ting i hovedstaden, men hvor hurtigt ser vi det på banen?

    • 27.
      New Orleans Saints0-0

      Både angreb og forsvar blev opgraderet i draften med OT Taliese Fuaga og CB Kool-Aid McKinstry. Derek Carr skal ramme sit sene 2023-niveau.

    • 28.
      Tennessee Titans0-0

      Man kan ikke andet sige, end at de gik tungt i draften. OT JC Latham og DT T’Vondre Sweat vejer tilsammen 330+ kilo. Calvin Ridley er også en spændende nyhed.  

    • 29.
      New England Patriots0-0

      Mayo Maye mere… Det er nye tider i New England. Ny headcoach i Jerod Mayo og ny quarterback i Drake Maye. Men hvad med resten af holdet? 

    • 30.
      New York Giants0-0

      De har fået flere spændende spillere ind via free agency og draften, ikke mindst WR Malik Nabers. Men… og det er et stort men… Daniel Jones er stadig QB.

    • 31.
      Denver Broncos0-0

      Russell Wilson fiasko-eksperimentet er endelig slut, så nu hedder quarterbacken… Jarrett Stidham. Eller Bo Nix hvis rookien er klar fra sæsonstart. 

    • 32.
      Carolina Panthers0-0

      Den nye stab har faktisk gjort en masse gode ting i free agency og draften. De tradede op i første runde og tog WR Xavier Legette, og han bliver god for Bryce Young. 

      Oplev Carolina Panthers i München i 2024 

    Claus Elming
    Claus Elming er stifter og indehaver af Gul Klud. Claus har kommenteret NFL på TV2, TV2 Zulu og TV 2 Sport i 14 år, og har kommenteret 10 Super Bowls.