Anført af en velspillende Baker Mayfield snuppede Cleveland Browns sin tredje sejr på stribe, da Cincinnati Bengals blev besejret 26-18.

Cleveland Browns og Cincinnati Bengals havde begge udspillet deres slutspilschancer, da de mødtes i 16. spillerunde, men der var stadig æren at spille om for de to divisionsrivaler.

Browns dominerede kampen i de første tre quarters og sejrede sikkert 26-18. Havde det ikke været for, at Browns havde trådt på bremsen i slutningen af opgøret, kunne sejren have været meget større. Cleveland havde nemlig hele 493 yards mod Bengals’ 209. Sejren var Browns’ tredje i træk og femte ud af seks mulige.

Førsteårs-quarterback Baker Mayfield var igen forrygende, da han kastede for 284 yards og tre touchdowns, mens førstårs-runningback Nick Chubb løb rigtig godt. Browns-defensiven var også fremragende og lukkede fuldstændig ned for det decimerede Bengals-angreb ind til fjerde quarter. Cincinnati konverterede kun på 12 procent af holdets første downs.

Cleveland Browns er nu 7-7-1, mens Bengals er 6-9.

Udvalgt statistik

Browns
Baker Mayfield 27/37 for 284 yards, 3 TD’s
Nick Chubb 19 løb for 112 yards
David Njoku 3 grebne bolde for 73 yards

Bengals
Jeff Driskel 13/19 for 133 yards, 2 TD’s
Joe Mixon 17 løb for 68 yards
C.J. Uzomah 4 grebne bolde for 49 yards, 1 TD