NFLs kampprogram for 2022-sæsonen offentliggøres ikke officielt før torsdag nat dansk tid, men der er allerede lækket flere interessante kampe.

NFLs PR-maskine er imponerende. Tænk sig, at ligaen nu har formået at gøre et stort nummer ud af, hvornår de enkelte kampe skal spilles, eller hvornår store stjerner skal mødes.

Ikke desto mindre er det tilfældet, at mange NFL-fans verden over venter i spænding på at stå op til kampprogrammet fredag morgen og se, hvornår deres yndlingshold spiller.

Fra at kampprogrammet kom sådan en uges penge før draften og var lidt en biting i det store årlige NFL-hjul, så har det nu fået sin egen plads i kalenderen og bliver endda spredt ud over flere uger.

Først lækkede NFL i sidste uge de fem internationale kampe med fire i Europa, og i denne uge har de forskellige TV-kanaler så fået lov til drypvis, at tease lidt for store kampe eller f.eks. Thanksgiving og julebrag.

Derfor kender vi en lille del af kampprogrammet, allerede inden NFL i nat løfter sløret for alle 18 spillerunder. Vi kender de 10 hold, der skal til udlandet, vi kender også fire af de seks hold, der skal spille d. 25. december, og så i morges kom nyheden om kampen mellem Mahomes og Brady (se længere nede).

Her er, hvad vi ved indtil videre ved om kampprogrammet:

Spilleuge 1
Torsdag, 8. Sept.
Rams – ? , kl. 02:20

Spilleuge 2 (Sept. 15-19)
Torsdag, 15. Sept.
Chiefs – Chargers, kl. 02:20
Søndag, 18. Sept.
Packers – Bears, kl. 02:20
Mandag, 19. Sept.
Bills – Titans, kl. 01:15
Eagles – Vikings, kl. 02:30

Spilleuge 4
Søndag, 2. Okt.
Saints – Vikings, London, kl. 15:30 (køb billetter)
Buccaneers – Chiefs, kl. 02:20

Spilleuge 5
Søndag, 9. Okt.
Packers – Giants, London, kl. 15:30 (skriv på venteliste)

Spilleuge 8
Søndag, 30. Okt.
Jaguars – Broncos, London, kl. 14:30 (køb billetter)

Spilleuge 10
Søndag, 13. Nov.
Buccaneers – Seahawks, München, kl. 15:30 (skriv på venteliste)

Spilleuge 11
Mandag, 21. Nov.
Cardinals – 49ers, Mexico City, kl. 02:15

Spilleuge 12
Torsdag, 24. Nov. (Thanksgiving)
Lions – ?, 18:30)
Cowboys – ?, 22:30
? – ?, kl. 02:20

Spilleuge 16
Lørdag, 24. Dec. (juleaften)
Browns – Saints, kl. 19:00
Søndag, 25. Dec. (1. juledag)
Dolphins – Packers, kl. 19:00
Rams – Broncos, kl. 22:30
? – ?, kl. 02:20

Spilleuge 18
Der er ingen torsdags- eller mandagskampe. Alle kampe spilles søndag med undtagelse af to kampe, der rykkes til lørdag.