NFL løftede i påsken sløret for, at Atlanta Falcons skal spille i London i 2021. Vi forudser, at modstanderen bliver New York Jets.

Atlanta Falcons skal med ét års forsinkelse spille en hjemmekamp på Tottenham Hotspur Stadium i London. Hverken dato eller modstander er endnu fastlagt, men Falcons gjorde selv klart på diverse sociale medier, at kampen ikke bliver et et divisionsopgør.

Dermed er de tre rivaler fra NFC South (Buccaneers, Saints og Panthers) altså udelukket fra samtalen om, hvem der skal tage turen over Atlanten for at møde Falcons.

Med 17 kampe i grundspillet for første gang, får alle hold på skift en ekstra hjemmekamp, men da den i år tilfalder AFC-halvdelen, har Falcons altså kun de normale otte hjemmekampe, og dermed er der fem kandidater tilbage til London-kampen: Detroit Lions, New England Patriots, New York Jets, Philadelphia Eagles og Washington Football Team.

Læs også: Se hvem dit hold skal møde i 2021

Her er gennemgang af, hvorfor et hold ikke skal møde Falcons i London:

Atlanta Falcons har spillet én gang før i London. Det var mod Lions. NFL laver næppe en gentagelse af det opgør.
Opgøret mod New England Patriots er en rematch af den famøse Super Bowl 51, hvor Falcons smed en 28-3 føring. Den spiller de ikke i London.
Kampene mod Philadelphia Eagles og Washington Football Team er begge mod NFC East-modstandere, der potentielt kunne stjæle en wild card plads i playoffs fra Falcons. De kampe ønsker Falcons ikke at spille på “egen udebane” i London.

Sidste år skulle Falcons have mødt Denver Broncos i London. Altså en AFC-modstander. Med Patriots-kampen elimineret, er New York Jets det eneste AFC-mandskab, som Falcons har en hjemmekamp mod. Den kunne man sagtens forestille sig spillet i London.

Derfor er vores bud, at Falcons og Jets mødes på Tottenham Hotspur Stadium i starten af oktober 2021, men vi finder først endeligt ud af det i maj, når NFL offentliggør kampprogrammet for næste sæson. I øvrigt senere end nogensinde før.

Du kan allerede nu sikre dig billet til Falcons-kampen eller en af de andre kampe i efteråret i London. Vores priser inkluderer både hotel og billet til stadion. Køb din NFL-rejse nu: Forsalg kr. 2795,-

En kamp mellem Falcons og Jets, ville også give det europæiske publikum muligheden for at se en af NFLs nye unge quarterbacks, da Jets efter Sam Darnold handlen til Panthers, med stor sandsynglighed drafter Zach Wilson med pick nr. 2.

Læs også: Alt om NFL draften

Den første grundspilskamp i London blev spillet i 2010. Siden har NFL spillet mindst én kamp i London hvert år, inden de sidste år måtte aflyse de fire planlagte kampe på grund på Corona. Se alle kampe, der er spillet internationalt gennem årene her.