Peyton Manning og Megatron fører an i en meget stærk årgang, hvor det bliver svært at vælge de nye medlemmer til Hall of Fame.

Feltet til at komme i NFLs Hall of Fame er nu skåret ned til 15 kandidater, og der er flere velkendte navne imellem.

Man skal være pensioneret fra NFL i mindst fem år, for at kunne blive indstillet til Hall of Fame, og blandt de spillere, der er med for første gang er der et par velkendte navne.

Ikke mindst selvfølgelig quarterback Peyton Manning, som er den mest stensikre nye Hall of Famer blandt feltets tilbageværende finalister. Mannings receiver fra de gyldne Colts-dage Reggie Wayne er nomineret for andet år i træk.

De tre andre første-års kandidater er WR Calvin Johnson aka Megatron, DB Charles Woodson og DE Jared Allen.

Defensive back Ronde Barber og linebacker Clay Matthews Jr. (ikke ham fra Packers, men hans far) er også med i finalefeltet for første gang.

49ers nuværende GM John Lynch må i øvrigt snart være lidt træt af at være finalist. Det er ottende år i træk at den tidligere safety og hard-hitter er mellem de sidste udvalgte.

De startede 130 nominerede, det blev skåret ned til 25 semifinalister, og nu altså til 15 finalister. Udvælgelsen af de nye medlemmer foretages sidst i januar, hvor Hall of Fame komiteen mødes online og stemmer. Der kan maksimalt vælges fem nye ind, og man skal have 80% stemmer fra komiteen.

De 15 finalister i alfabetisk rækkefølge er:

  • Jared Allen, DE – 2004-07 Chiefs, 2008-2013 Vikings, 2014-15 Bears, 2015 Panthers
  • Ronde Barber, CB/S – 1997-2012 Buccaneers
  • Tony Boselli, OT – 1995-2001 Jaguars, 2002 Texans
  • LeRoy Butler, S – 1990-2001 Packers
  • Alan Faneca, OG – 1998-2007 Steelers, 2008-09 NY Jets, 2010 Cardinals
  • Torry Holt, WR – 1999-2008 St. Louis Rams, 2009 Jaguars
  • Calvin Johnson, WR – 2007-2015 Lions
  • John Lynch, S – 1993-2003 Buccaneers, 2004-07 Broncos
  • Peyton Manning, QB – 1998-2011 Colts, 2012-15 Broncos
  • Clay Matthews, LB – 1978-1993 Browns, 1994-96 Falcons
  • Sam Mills, LB – 1986-1994 Saints, 1995-97 Panthers
  • Richard Seymour, DE/DT – 2001-08 Patriots, 2009-2012 Raiders
  • Zach Thomas, LB – 1996-2007 Dolphins, 2008 Cowboys
  • Reggie Wayne, WR – 2001-2014 Colts
  • Charles Woodson, CB/S – 1998-2005, 2013-15 Raiders, 2006-2012 Packers

Der er også indstillet tre kandidater i Legende-kategorien, det er Tom Flores, Bill Nunn og Drew Pearson. De forventes alle tre at blive valgt ind som henholdvis coach, bidragsyder og spiller.