Endnu en fantastisk uge i NFL, og endnu en håndfuld awards skal uddeles. Flere steder fik vi store offensive præstationer, men det var nok de færreste, der inden sæsonen havde forventet, at ugens vinder af Guldkluden ville vinde en pris på denne måde.

Spillerne er valgt og nomineret af Gul Klud. Hver kategori vil have tre nominerede efterfulgt af en vinder.

Ugens Guldklud: Ugens bedste præstation
Ty Montgomery, RB, Packers: 16 løb for 162 yards og 2 touchdowns. 152 af disse yards kom efter en forsvarsspiller havde rørt ham.
Chris Boswell, K, Steelers: Første kicker nogensinde til at ramme seks field goals, hvor minimum 5 af dem er over 40 yards. Hans vigtigste spil var dog en flyvende tackling, der reddede et touchdown på et kickoff-return.
Brandin Cooks, WR, Saints: 7 receptions for 186 yards og 2 touchdowns.

Vinder: Ty Montgomery
I mange uger havde Green Bay Packers ikke noget, der bare mindede om et løbespil. Lacy og Starks var skadet, og derfor var Packers pludselig tvunget til at wide-receiver Ty Montgomery snaps som runningback. Til at starte med var det kun delvist, selvom han viste mere lovende takter end diverse uprøvede alternativer. Nu ser det dog endelig ud til, at Packers har indset, at Montgomery er deres mest talentfulde runningback, og det bar virkelig frugt i denne her uge. Her løb han blot 16 gange, men han var fuldstændig ustoppelig. Hele 162 yards, hvor vanvittige 152 af disse var efter den første kontakt. Jeg har svært ved at se Montgomery vende tilbage til receiver lige foreløbigt, og han kan ende med at blive essentiel for Packers’ slutspilschancer.

Ugens Gulvklud: Ugens værste præstation
Cincinnati Bengals: Foran 20-6 ved pausen og havde scoret på alle drives i første halvleg. Anden halvleg 0 point og blot 38 yards.
Brock Osweiler, QB, Texans: Formåede at være så ringe, at han på trods af en kæmpe kontrakt, stadig blev bænket på et 8-6 hold til fordel for Tom Savage, der aldrig har vist noget som helst i NFL.
Minnesota Vikings: Havde stadig fine chancer for slutspillet, og med Adrian Peterson tilbage burde der være lidt gejst. Blev i stedet smadret af Colts og var bl.a. bagud 27-0 ved pausen.

Vinder: Brock Osweiler
Brock Osweiler vil for evigt være Brock Osfejler for mig. Hvordan kan Osweiler på et ret solidt footballhold, hvor han er omringet af fine spillere og fører divisionen med 8-6, stadig være er SÅ ringe, at man kan blive bænket for en noname, uprøvet quarterback, der blev valgt i fjerde runde for nogle år siden? Det er helt absurd, at han har præsteret så ringe, at det kan lade sig gøre. Der er ikke meget andet at sige. Texans’ ledelse lavede en kæmpe fejl, da de investerede et hav af penge i en spiller, der sidste år blev båret til en håndfuld sejre af et af historiens mest dominerende forsvar. Det er nærmere årets gulvklud end noget andet. Nu må vi se, hvad Tom Savage kan. Jeg kan ikke lade være med at grine af det hele.

Ugens Who-klud: Bedste præstation af en ukendt spiller
Matt Moore, QB, Dolphins: Ramte på 12 ud af blot 18 kast, men for 236 og hele 4 touchdowns. (1 interception). TD hver tredje gang han ramte en medspiller.
Terrance Mitchell, CB, Chiefs: Tillod en reception på syv kast i hans retning for blot 4 yards. Har nu tilladt blot 28 yards på 15 targets de sidste to uger.
David Irving, DE, Cowboys: Havde 2 sacks og fire hurries. Han var også skyld i et skævt kast, der bliver interceptet, da han ramte Winston lige som han skulle til at kaste.

Vinder: David Irving
David Irving har spillet det meste af året som rotationsspiller og har egentlig ikke vist meget. Natten til mandag stjal han dog rampelyset mod Bucccaneers. Han var hele aftenen inde i ansigtet på Winston, der på flere vigtige spil måtte improvisere, da lommen kollapsede pga. Irving. Den 23-årige Irving er i sin anden NFL-sæson, og hvis han ellers kan undgå flere dumme og usympatiske episoder uden for banen, er der tydeligvis en masse talent at arbejde med. For et lidt haltende Cowboys pass-rush ville det betyde meget, hvis Irving kan fortsætte takterne ind i slutspillet.

Ugens Ungdomsklud: Bedste præstation af en rookie
Ronnie Stanley, OT, Ravens: Tillod ikke et eneste pressure mod Eagles’ stærke front og var derudover velspillende i løbespillet.
Dak Prescott, QB, Cowboys: Ramte på 32 ud af 36 kast for 279 yards og løb derudover 1 touchdown
Jalen Ramsey, CB, Jaguars: 4 tacklinger og tillod seks catches på 14 targets. Fire gange slog han et kast i jorden og havde derudover en interception og en forceret fumble i løbespillet.

Vinder: Jalen Ramsey
Hvis nogen mangler Ezekiel Elliott, skal det siges, at han var nomineret internt, men at han ikke vandt. Og da han ikke vandt, blev Ronnie Stanley nævnt i stedet, så kategorien fik lidt mere variation. Elliott kan jo efterhånden nomineres hver uge… Nok om ham.

Jalen Ramsey har mere end gjort sig fortjent til sin første Gul Klud Award. Selvom holdet tabte, var Ramsey dominerende i søndags. Den store atletiske cornerback blev testet et hav af gange, men måske Texans skulle have kastet lidt mod de andre cornerbacks. Hele fire gange slog han et kast i jorden, og derudover leverede han et par store spil med en interception og forceret fumble. Ramsey har spillet godt det meste af året, selvom det i mange af ugerne har været uden at trække store overskrifter. Det lover godt for Jaguars i fremtiden.

Ugens Popcornøjeblik: Ugens fedeste øjeblik
Bretty Petty i en ARE SUH A WAKE?-sandwich (jeg finder selv ud). Kæmpe hit af Cameron Wake og Ndamukong Suh på Jets’ quarterback Bryce Petty

Tyrod Taylor: Indbegrebet af resten af NFL vs Browns i år. Kom igen.

Aaron Rodgers med en 60-yards bombe med 31 sekunder igen til Jordy Nelson. Spillet gav Packers mulighed for at afgøre kampen med et field goal.

Vinder: ARE SUH A WAKE?
Der har været en natkampe i år, der har været mere underholdende end Jets mod Dolphins natten til søndag. Men de to Dolphins-profiler Cameron Wake og Ndamukong Suh stod for et fantastisk højdepunkt, da de leverede et modbydeligt hit på Jets’ quarterback Bryce Petty. Den offensive linje blokerer intet, og Suh og Wake får ellers lov til bare at tee Petty op med fuldt tilløb. Ingen overraskelse at Petty ikke vendte tilbage kampen og nok nærmere blev sendt i en tåge ind i 2017. Petty skulle på næsten magisk vist være nogenlunde uskadt, og så kan vi jo bare glæde os over, hvor fantastisk NFL er, når den fysiske del af spillet rammer maksimum.