Minnesota Vikings gik onsdag ud på det frie marked, og fandt en ganske spændende receiver i Tajaé Sharpe.

Det er ikke fart, han mangler, Vikings nye receiver. Tajaé Sharpe, der kommer til fra Tennessee, har i sine tre sæsoner for Titans gang på gang vist sin evne til at løbe stærkt. Om han så kan komme fri og dernæst gribe bolden – det er det helt store spørgsmål.

Ikke desto mindre er det en vigtig spiller, Minnesota Vikings hiver ind. Sharpe udfylder det hul, som Stefon Diggs efterlod, da Vikings tradede ham til Buffalo Bills i sidste uge.

På trods af sine kun 25 år, har Tajaé Sharpe allerede spillet fire år i NFL. Han kom ind i ligaen, da Titans valgte ham i femte runde af 2016-draften og har til tider vist stort potentiale, men generelt haft det svært i et Titans-angreb, der ofte har lidt under mangel på en effektiv quarterback.

Nu kommer han til en klub, hvor angrebet er bygget op om løbet, men hvor play-action og de dybe ruter kommer i højsædet for den 189 cm høje og 90 kilo tunge receiver.

Sharper virker tydeligt tilfreds med sin nye NFL-klub og har allerede selv været i gang med photoshop. Og så er det jo heldigt, at spilleren med nr. 11, Laquon Treadwell, er taget til Atlanta Falcons.

Faktisk var hans første NFL-kamp imod netop sin kommende arbejdsgiver. Som rookie i spilleuge 1 af 2016-sæsonen var han blandt Titans’ bedste, da han greb syv bolde for 76 yards i et nederlag til Vikings på 25-16 Minnesota.

Selvom han har været i NFL i fire år, har han kun spillet tre sæsoner, da han sad ude hele 2017 med en fodskade. Sharpe har grebet 92 bolde i karrieren for 1.167 yards og otte touchdowns. Fire af de otte scoringer kom sidste år, efter Titans skiftede fra Marcus Mariota til Ryan Tannehill.

Nu hedder quarterbacken Kirk Cousins, og han sendte også lige en kort velkommen-hilsen på twitter, efter Sharpe selv lade denne video ud til alle Vikings-fans.

Vikings får ham billigt, da Sharpe må nøjes med en et-års-kontrakt til blot 1 million dollars garanteret og mulighed for at tjene yderligere 500.000 dollars.

Tilføjelsen udfylder hullet på receiver, men løser også en udfordring Vikings har i draften, hvor de skal finde både cornerbacks og offensive linjemænd, men nu ikke længere behøver vælge en receiver højt.

Læs også vores store Minnesota Vikings analyse.