Der er gået en sport i at trade gode wide receivere, virker det til. Nu er det Minnesota Vikings, der har sendt Stefon Diggs til Buffalo Bills i bytte for et førsterundevalg.

Mandag aften chokerede Houston Texans og Arizona Cardinals NFL-verdenen, da de blev enige om en trade receiver-stjernen DeAndre Hopkins til Cardinals. Hopkins er dog ikke den eneste stjernereceiver, som fik nyt hold mandag.

Minnesota Vikings og Buffalo Bills blev nemlig enige om en stor trade af den dygtige receiver Stefon Diggs. Buffalo modtager Diggs og et syvenderundevalg, mens Vikings modtager et første-, fjerde-, femte- og sjetterundevalg for Diggs.

26-årige Diggs har spillet fem sæsoner i Minnesota og har de sidste to år været over 1.000 grebne yards. Rygterne svirrede i efteråret om en mulig Stefon Diggs-handel efter han luftede frustration på diverse sociale medier. Nu har han fået sin vilje og skal fremover agere Josh Allens primære våben i Buffalo.

Det førsterundevalg, som er inkluderet i aftalen, er Bills’ førsterundevalg i år, som er pick 22 i første runde. Dermed har Vikings både valg nummer 22 og 25 i første runde i år.