New York Jets tilbyder Dont’a Hightower flest penge, Pittsburgh Steelers har et godt tilbud på bordet, men New England Patriots ser ud til at stå forrest i køen for at sikre sig den eftertragtede linebacker.

Næsten en uge er gået siden starten af free agency, og linebacker Dont’a Hightower har stadig ikke fundet sin næste destination. Og det tyder da heller ikke på, at Hightower ender på et nyt hold, da Patriots ligner favoritten til at ende med den 27-årige forsvarsstjerne.


Men det er ikke fordi, at New England ikke får kamp til stregen. New York Jets og Pittsburgh Steelers har vist stor interesse i 27-årige Hightower, der har været til møder med begge hold. Jets har tilbudt linebackeren den største kontrakt, men ifølge flere rapporter er han ikke specielt interesseret i at smutte til ‘Gang Green’ på trods af de store summer.
Lige som Jets har Steelers også et tilbud på bordet for Hightower. Forsvarsspilleren tilbragte det meste af tirsdag på Steelers’ anlæg og modtog et tilbud. Et tilbud i form af et ultimatum.
Stiger han på et fly til en destination, bliver kontrakten revet i stykker. Pittsburgh vil nemlig undgå, at Hightower bruger Patriots til at presse prisen op. Han forlod sidste på eftermiddagen i går, men der er stadig ingen meldinger om, hvorvidt han har forladt Pittsburgh eller ej.


Opdatering: Beslutning forventes at komme idag. 
Ifølge Adam Schefter og Ian Rapoport er alle tre hold stadig i spil til at få fingrene i Dont’a Hightower, men det er sigende, at Hightower stadig ikke har indgået en aftale med noget hold her på syvende-dagen af free agency. Hele ugen har forventningen været, at stjerne-linebackeren ender i New England, og pilen peger i den retning lige nu. Det vil uden tvivl gøre Belichick og Co. til markedets store vinder.