4. Robbie Anderson, wide receiver, 26 år

Opdateret: Robby Anderson skifter til Panthers

Anderson er et gudsbenådet talent, med også kugleskør. Måske derfor har han endnu ikke fundet sig en ny klub.

Med 27 grebne bolde for 420 yards i Jets’ sidste seks kampe sluttede den unge receiver sæsonen godt af, og han har nu haft +750 yards og +5 touchdowns i tre sæsoner i streg.

Han har været utrolig dygtig på de dybe bolde, og hans spil er blot endnu mere imponerende, når man tager med, at Jets’ resterende våben har været ufattelig ringe.

Hvis han kommer til et hold med andre våben end sig selv, kan han virkelig komme til at markere sig i NFL.  

5. Breshad Perriman, wide receiver, 26 år

Opdateret: Perriman har skrevet under med New York Jets 

Er der håb for Baltimore Ravens tidligere førsterundevalg?

26-årige Perriman havde i hvert fald karrierens bedste sæson i 2019 med 645 yards og seks touchdowns. Han var tredje-receiver det meste af sæsonen, men da Chris Goodwin og Mike Evans sluttede sæsonen på skadeslisten, steppede Perriman op og greb for +100 yards i alle Tampas sidste tre kampe.

Den lynhurtige, store receiver har kæmpet med drops hele karrieren, men tabte kun én bold ud af 65 sidste sæson.

6. Logan Ryan, cornerback, 29 år

Ryan er en mulighed for at ‘købe billigt’ på en spiller, hvis niveau dykkede i 2019, men som ellers har været solid.

Han tillod hele 80 grebne bolde sidste sæson, flere end nogen anden cornerback, men fik også flere kast i sin retning end nogen anden spiller i NFL. Samtidig missede han hele 20 tacklinger i 2019.

Han har dog ellers kun misset 49 i hele karrieren, og generelt har han været en rigtig fin slot-cornerback og tacklemaskine, som havde utrolige 113 tacklinger sidste sæson.

7. Jason Peters, offensiv tackle, 38 år

Peters er 38 år gammel, og han har kæmpet med diverse skader de sidste tre sæsoner. Det til trods har han spillet i 29 af 32 mulige kampe de sidste to sæsoner, og hans niveau er stadig bedre end de fleste startende tackles i ligaen (han var analysesidens Pro Football Focus’ fjerdebedste tackle i sidste sæson).

Han kan nok ikke klare at spille samtlige snaps 16 kampe i træk (+ evt. slutspil), men han kan være et ‘steal’ for et hold med en god reservetackle, som forstår at spare ham sæsonen igennem.

De næste 5: Tre store drenge, og to små. Klik videre på knappen nederst