8. Jimmy Smith, cornerback, 31 år

Opdateret: Ravens har forlænget med Jimmy Smith

Smith har talent, men han har haft umådeligt svært ved at holde sig skadesfri. Han spillede i ni kampe i 2019 og har kun spillet en hel sæson to gange, siden han kom ind i ligaen i 2011.

Hvis man kan acceptere og er villig til at betale trods skadesrisici, så er Smith en chance for at få et hurtigt talentindspark på cornerback-positionen.

Opdateret: Jimmy Smith bliver hos Ravens

9. Everson Griffen, edge-defender, 32 år

Griffen udnyttede selv en klausul i sin kontrakt, så han kunne blive free agent.

Han tog et år væk fra sporten i 2018 for at pleje sit mentale helbred, men vendte tilbage i 2019 og beviste, at han stadig kan få fat på og presse quarterbacken (ni sacks, 66 pressures).

Pass rushers er altid kærkomne i NFL, og Griffen er en mulighed for at få dybde på den defensive linje – uden det behøver at koste en formue.

10. Nickell Robey-Coleman, cornerback, 28 år

Opdateret: Colemean skifter Rams ud med Eagles

Han er mest kendt for det infamøse ‘ikke-kald’ mod New Orleans Saints i NFC-mesterskabskampen, men Nickell Robey-Coleman han har også været en udmærket slot-cornerback hos Los Angeles Rams de sidste tre sæsoner.

Han har kun tilladt fire touchdowns i opdækningen de sidste to år, samtidig med at han er solid til at tackle og god til at følge med sin mand i opdækningen, trods sine blot 175 cm.

Han vil være en straks-opgradering på slot-cornerback hos de fleste hold, og kan formentlig fås til en rigtig god pris.

11. Mike Daniels, defensive tackle, 30 år

For et par sæsoner siden var Mike Daniels en af ligaens mest dominerende defensive tackles, men siden har han kæmpet med skader og middelmådigt spil.

Han rammer derfor free agency på et dårligt tidspunkt, men det kan holdene udnytte til at hente en spiller, som stadig kan skabe pres på kastespillet og forstyrre løbet. Og han er næppe dyr.

12. Ndamukong Suh, defensive tackle, 33 år

Opdateret: Suh tager et år mere i Tampa #BradyEffekten

Hans navn er større end hans talent på nuværende tidspunkt, men måske var en halvdårlig 2019-sæson en enlig svale. Han kunne være en fin tilføjelse til et hold med en allerede god defensiv linje, særligt hvis han kan finde 2018-formen frem igen.

Som så mange andre spillere på den her liste er han en chance, som er værd at tage, hvis prisen er rigtig. Modsat nogle af de andre free agents tilbage, har Suh ikke døjet med skadesproblemer og har nu startet 131 kampe i træk.

Bonus: Er han New England Patriots næste quarterback? Klik videre på knappen nederst