Free Agency: Top 10 hold, der kan lave mest ravage

0

Mandag åbner NFLs uofficielle transfervindue, og der er kæmpe forskel på, hvor mange penge og draft picks de 32 klubber har at rutte med.

I 20 år dominerede New England Patriots på banen, og når NFLs transfervindue åbner mandag, så er de i en god position til at dominere udenfor de hvide kridtstreger.

Patriots har nemlig markant mere økonomisk råderum end noget andet hold i ligaen, når free agency begynder mandag og helt officielt åbner onsdag.

NFL’s har fastsat årets lønloft til rekordhøje 279 millioner dollars, og Patriots har med sine 127 millioner dollars flest penge af alle at bruge. Dermed er Patriots i en ideel position til at kaste (mange) penge efter de mest attraktive spillere, og kan med et snuptag forstærke en trup, der savner kvalitet næsten overalt.

Her er en rangering af de 10 hold, der står til at kunne lave mest ballade i foråret – både ud fra et økonomisk synspunkt, men også ud fra behovet for at forstærke truppen markant, måske gennem et par vilde trades og naturligvis gennem draften i april.

Bonus: San Francisco 49ers

Efter en skuffende sæson er 49ers allerede gået i gang med at rydde ud i truppen, og de har lige sendt receiver Deebo Samuel til Washington Commanders. De er heller ikke afvisende for at trade deres anden top-receiver Brandon Aiyuk, som de ellers gav en stor kontrakt inden sidste sæson.

Årsagen er simpel. De skal bruge penge til at kunne give quarterback Brock “Mr. Irrelevant” Purdy en ny kæmpe-kontrakt, og med det forhøjede lønloft er det smart at gøre nu.

49ers har kun har 33,8 millioner dollars at bruge i øjeblikket, men de har ikke færre end 12 picks i draften, hvilket ompående kan give en ungdommelig indsprøjtning, og måske erstatte både Samuel, Aiyuk, og andre spillere, som 49ers måtte sige farvel til, mens de går i gang med en genopbygning af holdet. Det mest interessante (læs: sjove) move ville være, hvis de hentede Joey Bosa, som Chargers lige har fritstillet, og dermed kunne forene ham med lillebror Nick.

Næste side: Nye vinde i hovedstaden