Free Agency: Top 10 hold, der kan lave mest ravage

0

7. Los Angeles Chargers

Khalil Mack på den ene side. Joey Bosa på den anden. Det må have løbet koldt ned af ryggen på mange modstander-quarterbacks, når de kiggede over på Chargers’ giftige pass rush duo, men nu er det slut. Chargers siger (formodentlig) farvel til dem begge.

Khalil Mack er free agent, og onsdag fritstillede de klubikonet Joey Bosa. Dermed har Chargers nu over 90 millioner dollars at lege med på lønloftet, og de kan mere eller mindre pege på præcis den eller de spillere, de gerne vil forstærke truppen med.

Prøv NFL GamePass gratis

De skal forlænge deres venstre tackle Rashawn Slater, men ellers er der ikke mange nuværende spillere, som kræver den store opmærksomhed eller lønstigning (med mindre de forsøger at forlænge Mack).

Chargers gik 11-6 sidste år og nåede slutspillet i deres første sæson under den nye headcoach Jim Harbaugh, så det er svært at komme udenom den succes han og sportschef Joe Hortiz havde i deres første år i spidsen for klubben. Nu kan de lave mega-ravage i både transfervinduet og draften og gøre afstanden til Chiefs i toppen af AFC West mindre.

Næste side: Hvad gør Raiders på quarterback?