Free Agency: Top 10 hold, der kan lave mest ravage

0

9. Cleveland Browns

Bedst som vi alle troede, at nu var Browns endelig konkurrencedygtige, så havde en forfærdelig 2024-sæson, hvor et elendigt angreb formøblede endnu en solid sæson af et af NFLs bedste forsvar.

De forventes faktisk ikke at være store spillere i free agency, da de i øjeblikket skal skære 23 millioner dollars af lønbudgettet bare for at overholde lønloftet – og det skal vel at mærke være inden onsdag.

Deshaun Watsons skygge hænger stadig over holdet i ét år mere, hvor hans forfærdelige kontrakt stadig kan mærkes på lønloftet. Han er næppe klar til sæsonstarten, og selv hvis/når han kommer tilbage, er det ikke sikkert ahn ser banen igen.

Men Browns har pick 2 i årets draft, hvilket betyder, at de enten kan ryste posen eller ryste deres trupsammensætning – især hvis de tror fremtidens quarterback gemmer sig i top 2.

Men deres egentlige trumfkort kunne være ligaens måske bedste bedste forsvarsspiller Myles Garrett. Han er træt af Cleveland og vil væk. Men klubben nægter i øjeblikket, at høre tale om det. men måske er det røgslør og forhandlingstaktik, for sportschef Andrew Berry kan få mange picks for Garrett og skabe fundamentet for en genopbygning og generationsskifte.

Næste side: Super Bowl mestre bliver rippet