6. Las Vegas Raiders
Just Win Baby… ordene kommer fra den afdøde Raiders-ejer Al Davis, der udover at være en karismatisk figur, også er den enste i NFLs historie, der både har været ejer, træner og commissioner.
En anden klassisk NFL-sætning hedder: Defense Wins Championships, og det er måske mere passende på den tilgang Raiders har haft til transfervinduet, inden det for alvor er gået i gang.
Onsdag gjorde de nemlig Edge Maxx Crosby til ligaens bedste betalte ikke-quarterback, da de stak ham en monsterkontrakt. Samtidig smed de både Gardner Minshew og Desmond Ridder på porten, og har dermed kun quarterback Aidan O’Connell i truppen, hvilket næppe er holdets starter når 2025-sæsonen skydes i gang.
OPDATERET: Raiders henter Geno Smith i Seattle
Raiders har flere muligheder for at forstærke sig på den vitale position, og både Sam Darnold og Aaron Rodgers er nævnt som mulige nye spillere i Silver and Black. Og Raiders har råd til dem. Klubben har omkring 95 millioner dollars at lege med, næstflest af alle.
Men udover en anseelig pose penge at rutte med har de også draften, hvor de lige nu har pick 6 i første runde, og fire picks i top 75 valg, så de kan trade op for en quarterback i draften, hvis f.eks. Titans eller Browns er interesserede i en handel.
Næste side: Er Cowboys stadig all-in?








